Chokolade - hund

Af dyrlæge Christa Hede.
Hunde og chokolade
Hunde elsker ligesom os at spise chokolade, desværre har hunde svært ved at tåle det, og forgiftninger opstår let selv efter meget små doser. Chokolade forgiftning er den hyppigste forgiftning hos hund.
Det er dog ikke kun hunde, som ikke kan tåle chokolade. Specielt heste er meget følsomme, men også papegøjer, katte og mus forgiftes let at stoffet.
Hvilken gift indeholder Chokolade?
Chokolade fremstilles af ristede frø af planten Theobroma cacao, og de to vigtigste toksiske komponenter er theobromin og koffein (begge methyl xanthiner). Mennesker kan let fordøje og udskille theobromin. Halveringstiden, d.v.s den tid det tager for halvdelen af den indtagne mængde at blive omdannet i kroppen, er for theobromin 2-3 timer. Halveringstiden for theobromin hos hunde er omkring 18 timer. Det betyder at stoffet ophobes i hundens krop og begynder at påvirke forskellige organer. Først påvirkes centralnervesystemet, men også hjerte -og karsystemet, respirationssystemet, og urinvejssystemet påvirkes.
Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
De første tegn på forgiftning hos hunde er opkastning, eventuelt med blod i, øget tørst og hyppig vandladning. Andre tegn er hyperexcitabilitet, hyperirritabilitet, hurtig hjerterytme, stønnen, ukoordinerede bevægelser og spjætten.
De fleste symptomer vil begynde to timer efter indtagelse af chokolade, men da theobromin omdannes langsomt, kan det tage op til 24 timer, før symptomerne viser sig, og op til tre dage før symptomerne forsvinder.
Indholdet af theobromin i Chokolade
Ikke alle typer chokolade indeholder samme mængde theobromin.
- Mælkechokolade omkring 2 mg/g
- Kakao og mørk chokolade fra 10-28 mg/g
- Kogechokolade omkring 14 mg/g
- Letal (dødelig) dosis af theobromin angives at være 100-200 mg/kg hund
Eksempel
En 20 kg's hund som spiser 125 g mørk chokolade vil opleve forgiftningssymptomer der kan være letale. Den skal spise 10 gange så meget (1250 g) af mælkechokoladen for at få samme symptomer!
Skræmmende er det dog at tænke på, at en hund på 5 kg blot skal indtage 25 g mørk chokolade før forgiftningssymptomer opstår.
Behandling af chokoladeforgiftning
Der findes ikke specifik modgift mod stoffet. Behandlingen består i akut dyrlægehjælp. Dyrlægen vil herefter fremprovokere opkastning, give aktivt kul og i tilfælde hvor forgiftning er indtrådt også intravenøs væske.
Hvad kan man gøre for at undgå chokoladeforgiftning?
Lad være med at give din hund chokolade som godbidder. Husk at opbevare chokolade utilgængeligt.

Pasta ved diarré og ubalance i tarmen. Canikur Pro er en velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, som styrker og understøtter tarmbalancen.
Køb her
Mavetarmdiæt til hund. Hill's Canine Prescription Diet i/d er velegnet til hunde med diarré, opkast eller mave-tarmproblemer.
Køb her
Mælkesyrebakterier til hunde og katte med følsom mave. Aptus Aptobalance er et probiotika (mælkesyrebakterier), som bidrager til at stabilisere tarmfloraen og anbefales til hunde og katte med ”føl...
Køb her
Tabletter til regulering af tarmfunktionen ved diarré. Canikur tyggetabletter er et kosttilskud udviklet specielt til hunde til regulering af tarmfunktionen ved diarré. Tabletterne kan bruges ale...
Køb her
Fodertilskud til dårligt fungerende mave. Diapaste er et fodertilskud til hunde og katte med dårligt fungerende mave. Det indeholder bindende lermineraler og præbiotika (MOS) der beskytter, fremme...
Køb her