Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
De fleste kender liguster som en hækplante, der i form af hæk såvel som busk sjældent bliver mere end 3 meter høj. Bladene er mørkegrønne og voksagtige på overfladen. De er ca. 3 til 5 centimeter lange og lancetformede. Blomsterne er små, hvide og tragtformede i en tilspidset klase. Bærrene er sorte og er ligesom blomsterne placeret i en klase.
Liguster vokser i haver overalt i Danmark, enkelte steder også vildt i naturen.
I haver, hvor der findes ligusterhække.
I bark og blade findes der to stoffer: syringin og syringopicrin. De er begge bitterstoffer, som kan fremkalde irritation af slimhinder og hud. Denne virkning ses jævnligt hos mennesker, der klipper ligusterhæk, idet der kan udvikles eksem på hænder og arme. Der er ikke beskrevet lignende eksemer hos hunde; da plantens blade er meget bitre, er det nemlig usandsynligt, at hunde skulle have lyst til at æde dem.
Bærrene, derimod, indeholder et giftstof, som er et glykosid, og da de er søde, kan hunde sagtens finde på at æde dem.
Der findes ingen specifik modgift mod forgiftning med ligusterbær. Ønsker man at holde liguster i haven, er det bedste råd at plante de ligustersorter, der næsten ingen bær har, og undgå at specielt hundehvalpe og børn får mulighed for at indtage de giftige, sorte bær.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik