Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Påskelilje er en ca. 40 cm høj flerårig løgplante med smalle blade. Blomsten består af seks sammenvoksede gule blomsterblade og en gul tragtformet bikrone.
Pinseliljen ligner meget påskeliljen, men de seks sammenvoksede blomsterblade er hvide og den tragtformede bikrone er gulligorange.
Påske- og pinseliljen tilhører narcisfamilien ligesom vintergækken og amaryllis.
Påskeliljen blomstrer lidt før pinseliljen fra april til først i juni. Planterne ses i de fleste villahaver overalt i landet. Reelt kan specielt hunde ved at grave løg op let komme i kontakt med den giftigste del af planten nemlig blomsterløget.
Begge planter indeholder specielt i løget giftalkaloiderne narcissin og narcipoetin.
Det er vigtigt, at opgravede løg eller løg fra de nævnte planter ikke ligger tilgængeligt for husets hund. Specielt hvalpe har en uimodståelig trang til at gå og "snage" i alt, hvad der kan forekomme spændende i haven. Er skaden sket, vil dyrlægen ved hurtig at give et brækmiddel undgå, at forgiftningen udvikler sig.
Der findes ingen specifik modgift mod de giftstoffer som blomsterløget indeholder. Behandlingen består i væskebehandling og anden symptomatisk behandling til at rette op på forgiftningssymptomerne. Sørg for at alle opgravede blomsterløg fjernes, så de ikke er tilgængelige for husets dyr.
Stueplanten amaryllis, klivia, jakobslilje og septemberlilje indeholder alle høje koncentrationer af giftstofferne narcissin og narcipoitin. Forgiftninger forårsaget af disse planter er identiske med forgiftninger af påske- og pinseliljer.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik