Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Primula kaldes også "eksem-primula".
Primula regnes som mindre farlig giftplante.
Primula er en af de hyppigste blomstrende potteplanter, der fås fra nytår og et par måneder frem. Bladene er tykke, og blomsterne har mange farver, gul, pink, rød, blå og orange - blot for at nævne nogle.
Primula anvendes ofte i sammenplantninger, og hund og kat kommer ofte i berøring med dem indendørs. Katte, som bevæger sig meget i vindueskarme og på borde, er særligt udsatte.
Primula indeholder giften primin, som sidder i kirtelhårenes gulliggrønne sekret.
Primulagiften er en specifik kargift, der ved berøring af planten kan virke ætsende på huden og fremkalde heftig betændelse under dannelse af blære- eller knudeeksem. Dette benævnes undertiden primuladermatitis.
Ved primula forgiftning skal huden straks afsæbes omhyggeligt, tørres og derefter vaskes med æter eller stærk alkohol, der virker opløsende på giftstoffet. Mod kløen kan anvendes zinkholdigt liniment. Herved beskyttes det angrebne hudområde mod tryk og gnidning.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik