Thuja

Hvordan ser thuja ud?

De fleste mennesker forbinder thujaen med kirkegårde, hvor planten findes både som hække og som træer. Thujaen hører til nåletræerne, er stedsegrøn og stammer oprindeligt fra Amerika. Der er ikke nåle på grenene, som det ses ved grantræer. I stedet er der det, man betegner som nåleskæl. Disse er karakteristisk større end på den nært beslægtede cypres, som er ugiftig. En anden forskel på de to træer er, at topskuddet på thuja oftest er opret, medens det hænger på cypressen.

Hvor kan hunde komme i kontakt med thuja?

Thujaen er et meget almindeligt træ i haver, parker og i enkelte skove. Derfor er der stor mulighed for, at hunde kan komme i kontakt med thuja i det daglige.

Hvilken gift indeholder thuja?

Thujaforgiftning skyldes i væsentlig grad terpenen (oliestof), kaldet thujon, der sammen med en række andre stoffer findes i træets æteriske olier. Giftstoffet findes i alle træets bestanddele, og man kan fornemme den aromatiske duft af stofferne ved at gnide en gren i hånden.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Thuja er sammen med taks et af de mest giftige stedsegrønne træer, der vokser i Danmark. Både forgiftninger af mennesker og flere forskellige dyrearter er beskrevet.
• Thujaens gift virker ætsende på huden og på tarmkanalens slimhinder. På huden kan thujaen forårsage blæredannelser og hudbetændelse, på mennesker beskrevet som thujaeksem. Ved indtagelse af thuja via munden og efterfølgende optagelse i kroppen kan thujaens gift forårsage degenerative, dvs ødelæggende forandringer i forskelligt væv med døden til følge.
• Forgiftning med thuja ytrer sig ved epileptiske kramper, der viser sig periodevis over nogle dage. Endvidere ses koliksmerter i bughulen, opkast, diarré, ødemer og slutteligt koma. Ved thujaforgiftning vil der være forandringer i forskellige organer i kroppen, ligesom der ses blødninger i hjertemuskulaturen samt i mave- og tarmslimhinden. Derudover vil der være degenerative beskadigelser i både lever og nyrer.
• Evnen til at overleve en thujaforgiftning er helt afhængig af, hvor udtalte degenerative forandringer, der ses hos den forgiftede hund i lever, nyrer m.m.
  Er der er sket mærkbare forandringer, må der uundgåeligt stilles en dårlig prognose for hunden.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?

Der findes ikke en specifik modgift til giftstofferne i thuja. Det er heldigvis sjældent, at hunde finder på at æde dele af thujatræet, men eftersom især hundehvalpe er tilbøjelige til at tygge i forskellige ting, foreligger muligheden for, at de kan blive ofre for en thujaforgiftning. I et tilfælde er en hund blevet meget syg, da den gennemgnaskede en apport-pind, der stammede fra en thuja. Hunden overlevede efter en intensiv behandling.

Den dødelige mængde af thuja kendes endnu ikke for hunde. De giftige olier med thujon m.m., der findes i thuja, vil i koncentreret form imidlertid kunne slå et menneske ihjel ved indtagelse af ca. 1 milliliter af koncentratet.