Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Nyrerne er livsvigtige organer, som ligger godt beskyttet inde i bughulen. Deres vigtigste funktion er at udskille affaldsstoffer via urinen og opretholde en normal væskebalance. Derudover har de en mængde andre funktioner, bl.a. har de betydning for blodtrykket og normal syrebase-balance i kroppen.
Selv om nyrerne rent fysisk ligger godt beskyttede, er de alligevel sårbare, da de har en meget stor blodgennemstrømning. Ca 1/3 af hjertets minutvolumen, dvs. den mængde blod, der pumpes ud i kroppen ved hvert hjerteslag, går til nyrerne. De er således meget følsomme for iltmangel, men også for en lang række stoffer, der udskilles aktivt via urinen.
Det er derfor heldigt, at nyrerne har en meget stor reservekapacitet. Det menes, at mere end ¾ af det funktionelle nyrevæv skal være ude af drift, før nyrerne viser tegn på belastning.
Nyreskader diagnosticeres ved hjælp af urin- og blodprøver og ind i mellem også med en blodtryksmåling.
Urinen vil have en lav vægtfylde, dvs. den er tynd på grund af det store væskeindtag. Man kan måle, om der er forøgede mængder protein i urinen ved at sammenholde det med et andet stof, der udskilles i konstante mængder (creatinin). Dette forhold siger noget om graden af nyreskade.
I en blodprøve måles som standard mængden af urea, creatinin og fosfor – alle stoffer, der normalt ikke findes i blod. Især tilstedeværelsen af fosfor er bekymrende, da det fortæller, at nyreskaden er ret fremskreden.
Forhøjet blodtryk er også en af følgerne af beskadiget nyrevæv. Det kan dog være vanskeligt at opnå pålidelige målinger på hunde og det er langt fra alle dyreklinikker, der kan foretage disse.
Der opdages hele tiden nye målemetoder og diagnostikken bliver mere og mere forfinet til gavn for nyrepatienterne. Der er store gevinster ved at få fat i dem tidligt i forløbet.
Meget hyppigt kender man ikke den udløsende årsag til den nedsatte nyrefunktion, den kan have fundet sted for længe siden. Desværre er det en selvforstærkende lidelse, idet det tilbageværende nyrevæv må arbejde mere for at opretholde balancen i organismen. Herved slides det mere og til sidst kan tilstanden ende i nyresvigt.
Man kender dog en del af de udløsende årsager og de kan deles op i grupper :
Det nyrevæv, der én gang er gået tabt, kan ikke gendannes. Mennesker med dårlige nyrer kan hjælpes med dialysebehandlinger, hvor blodet renses flere gange om ugen i specielle maskiner. Desuden er nyretransplantation en meget virksom behandling. Disse muligheder har vi ikke ved dyr og der er ikke meget, der peger på, at de vil komme.
Der er så heldigvis en del andre tiltag, der kan hjælpe – men ikke helbrede - den nyresvækkede hund:
Foder - Der er på markedet en del specialdiæter, der skåner nyrerne. De er sammensat således, at de indeholder lige præcis den mængde protein, hunden har brug for – og ikke mere. Desuden er det protein af såkaldt høj biologisk værdi, hvilket betyder, at det nedbrydes næsten totalt. Disse tiltag er meget vigtige, da det er affaldsstofferne fra proteinnedbrydningen, der belaster nyrevævet. Desuden er der lavt indhold af fosfor og salt og forhøjet indhold af umættede fede syrer og vitamin. Se mere her.
Fosfatbindere binder de skadelige fosfat-ioner, som er med til at accelerere nyreskaden. Se mere her.
Medicin, som kan afhjælpe forhøjet blodtryk, protein i urinen, kvalme mm. kan ordineres af dyrlægen.
Jo tidligere, man opdager nyreproblemet, des bedre chancer har man for at sætte ind, mens der er rimelige mængder funktionelt nyrevæv tilbage. Når det så er sagt, er der mange ældre hunde, der lever med deres svagelige nyrer længere end man skulle forvente. Det er vigtigt, at de får lov til at drikke alt det vand, de har behov for, så de kan skylle systemet igennem.
Som sagt, kan kronisk nyresygdom ikke helbredes og når den dag kommer, hvor hunden har det dårligt, kaster op jævnligt og ikke vil spise, er det tid til at slutte.
Alle hunde kan rammes af udefra kommende skadepåvirkninger på nyrerne.
Der findes godt en snes racer – og med tiden vil man sikkert finde flere – hvor der kan optræde en arvelig form for nyrelidelse. Her fødes hvalpene med nyrer, der ikke er fuldt funktiondygtige, og hundene vil ikke blive særligt gamle. På nuværende tidspunkt (2019) kender man til arvelighed af nyresygdom bl.a. hos følgende racer :
Der gøres et stort arbejde for at udelukke bærere af nyresygdom fra avlen, og ved hjælp af mere udstrakt brug af DNA-tests vil dette blive endnu mere effektivt.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik