Slikkeeksem
Latinsk navn: Dermatitis acral lick
Af dyrlæge Helle Johansen, redigeret af dyrlæge Kirsten Boeck.
Hvad er slikkeeksem hos hunde?
Slikkeeksem eller slikkegranulom er betegnelser for en tilstand, hvor hundens trang til at slikke på sig selv medfører et velafgrænset eksem, der oftest er placeret på oversiden af hundens håndrod. Lidelsen forekommer hyppigst hos midaldrende hunde.
Slikkeeksem opstår ikke spontant. Det udvikles oftest hos hunde med et lidt nervøst eller følsomt temperament, og lidelsen ses især hos schæfer, retriever og dobermann. Det er vigtig at forstå, at hundens psyke er med til at disponere den for sygdommen, og at begivenheder, som f.eks. ændringer i familien (fødsel, fraflytten osv.), ændrede hverdagsrutiner, eller bare det at hunden skal være alene hjemme, kan udløse lidelsen.
Hvad er symptomerne på slikkeeksem?
Selve slikkeeksemet ses som en fast hårløs hævelse, hvor huden er fortykket. Størrelsen kan variere meget. Hævelsen er det oftest placeret på forbenet ovenpå håndroden, men kan også ses andre steder. Det er ikke altid, man har mulighed for at iagttage hundens slikkeri, fordi det kan foregå, når den er alene hjemme eller om natten.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen slikkeeksem?
Dyrlægen stiller diagnosen slikkeeksem ud fra symptomerne, men det kan godt være en større detektivopgave at finde årsagen til udviklingen af slikkeeksem. Dyrlægen er nødt til at foretage en grundig undersøgelse af hunden for at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af en tilgrundliggende hudsygdom, og der vil tit være behov for en længere samtale med hundeejeren for at finde ud af, om slikkeeksemet er tegn på et adfærdsproblem.
Hvordan behandles slikkeeksem?
Behandlingen af slikkeeksemet skal selvfølgelig rettes mod tilstandens primære årsag. Hvis der er tegn på hudlidelser, kan det blive aktuelt at behandle med antibiotika og med et kløestillende middel, mens det i andre tilfælde kan være relevant med adfærdsbehandling og evt. medicin, der virker adfærdsændrende.
Det er som regel ganske vanskeligt at få hunden til at ophøre med at slikke på det sted, hvor den først er begyndt. Det kan sammenlignes med tendensen til at bide negle. Der er nogle indre spændinger, der lindres ved disse reaktionsmønstre. Det kan forsøges at binde slikkegranulomet ind med selvklæbende plaster i nogle uger, men som regel genoptager hunden sin vane, ligeså snart forbindingen er taget af.
Der findes forskellige kosttilskud, som kan hjælpe hundene til at slappe lidt mere af. De indeholder forskellige naturlige ingredienser, som kan dæmpe stress og utryghed og er uden bivirkninger. Se udvalget i Netdyredoktors webshop.
Hvis disse produkter ikke afhjælper problemet, kan man i samarbejde med sin dyrlæge prøve, om der vil være effekt af angstdæmpende medicin. Der er til hunde indregistreret et produkt, som svarer til det, der bruges til mennesker mod angst og depression. Det er indregistreret til hunde, der lider af alene-hjemme problemer, men kan også anvendes til andre adfærdsmæssige udfordringer.
Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har slikkeeksem?
Hvis behandlingen af slikkeeksem skal være vellykket, kræver det, at der bliver stillet en præcis diagnose af den primære lidelse, og at den bliver behandlet korrekt. Hvis der er effekt af enten kosttilskud eller angstdæmpende medicin, kan der muligvis være behov for at fortsætte behandlingen i lav dosis resten af hundens liv.
Hvorfor får hunde slikkeeksem?
Slikkeeksemet opstår som en reaktion på en psykisk påvirkning. Grunden til, at hunden reagerer med at slikke sig, er ikke klarlagt til bunds, men overdrevent slikkeri kan muligvis medføre frigørelse af endorfiner, som er et morfinlignende stof, kroppen selv danner, og dermed føre til en følelse af velbehag og afslappethed hos hunden.
Hvad er risikoen for, at din hund får slikkeeksem?
Risikoen afhænger af hundens temperament. Nervøse hunde har større forekomst af slikkeeksem end rolige hunde.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få slikkeeksem?
Lidelsen forekommer især hos schæfer, retriever og dobermann.