Førstehjælp til dyr
Af veterinærsygeplejerske Nina Cordtz Ottesen.
Nogle ejere vil komme i den stressede situation, at de bliver nødt til at give deres hund førstehjælp. For at være så grundigt forberedt som muligt, er det en god ide at have læst om emnet, inden uheldet er ude. Det betyder, at man kan give hunden sin fulde opmærksomhed, uden at føle afmagten ved, ikke at kunne slå til.
Der er mange grundregler ved førstehjælp, som direkte kan overføres fra humanmedicinen.
- Man skal bevare roen og overblikket.
- Man skal altid have kontrol over sin egen sikkerhed:
I. Kontroller at der ikke er nogen risiko for skader på dig selv i det omkringliggende miljø, f.eks. knuste glasskår eller dårlig sigtbarhed for trafikanter.
II. Husk at selv de sødeste dyr kan blive aggressive når de oplever smerte eller bliver bange.
III. Stik ikke fingrene ind i munden på et dyr, der er tilskadekommet og ved bevidsthed, da det kan finde på at bide.
- Forsøg at berolige dyret ved at tale stille og roligt.
- Al håndtering af dyret skal foregå med rolige bevægelser - vær ikke på nogen måde hårdhændet.
- Sørg for frie luftveje - se afsnit om kunstigt åndedræt.
- Stands eventuelle blødninger, ved at lægge stramme bomuldsbandager på. Brug aldrig elastikker eller brede gummibånd.
- Kontakt altid dyrlægen telefonisk uanset hvor vellykket din egen behandling ser ud til at være.
- Lad dyrlægen afgøre, hvor alvorligt dyret er kommet til skade.
- Forsøg aldrig selv at aflive et dyr, da forkert håndtering kan betyde stor smerte for dyret.
Kunstigt åndedræt og hjertemassage
Tilførsel af ilt til hjernen er altafgørende for overlevelse. Derfor er det vigtigt at tage stilling til følgende spørgsmål:
- er luftvejene frie?
- trækker dyret vejret?
- har dyret en puls?
Kan du svare JA til ovennævnte spørgsmål, undersøg da videre om dyret er såret eller på anden måde kommet til skade (se "forskellige former for uheld"). Kan du svare NEJ til ovennævnte spørgsmål, må du, hvis du føler dig i stand til det, yde kunstigt åndedræt efter "Mund til snude-metoden":
- Skaf frie luftveje: kontroller at dyrets mund og svælg er fri for fremmedlegemer (ben, blodklumper, opkast).
- Læg dyret på dets ene side og skub hovedet en smule tilbage/opad, så halsen strækkes.
- Læg dig på knæ foran dyrets hoved.
- Luk dyrets mund og hold om kæben, så luften ikke forsvinder ud af munden gennem læberne.
- Foretag en dyb indånding og placer din mund over dyrets snude.
- Blæs med vidt åben mund gennem dyrets næse.
- Se om dyrets brystkasse hæver sig.
- Vent til dyret selv ånder ud og foretag en ny indånding.
- Foretag 4-6 indåndinger i minuttet.
Hvis dyret ikke viser livstegn efter få minutter, kan du vælge at give dyret hjertemassage, hvis du føler dig i stand til det. Det er ikke strengt nødvendigt, at du presser lige over hjertet - det er tilstrækkeligt, at du bare presser på dyrets brystkasse. Forholdet mellem kunstigt åndedræt og hjertemassage er 1:6 dvs. du skal give dyret 1 kunstigt åndedræt og derefter lave 6 hårde hurtige tryk på brystkassen. Intervallet mellem hvert tryk skal være ca. 2-3 sekunder. etc. Tjek om der er vejrtrækning og puls en gang i mellem.
Temperatur, puls, åndedræt
Disse tre forhold er vigtige at kende normalværdierne for, så du ved, hvornår dyret er uden for umiddelbar livsfare. Nedenfor ser du normalværdierne for en række udvalgte kæledyr, da det vil være alt for omfangsrigt at medtage værdier for alle slags kæledyr:
Normalværdi | Temperatur (grader celcius) |
Puls (slag i minuttet) |
Åndedræt (åndedrag i minuttet) |
Hund | 38,3-38,7 | 60-140 | 10-30 |
Kat | 38,0-38,5 | 110-180 | 20-30 |
Forskellige former for uheld
- Brandsår
- Chok
- Drukning
- Forgiftning
- Fremmedlegemer i fordøjelsessystemet
- Hedeslag
- Hugormebid
- Indre blødninger
- Insektstik
- Knoglebrud (forbindinger)
- Kuldepåvirkning
- Kvælning
- Tandskader
- Varmepåvirkning
- Ydre blødninger (Bid, sår)
- Ætsninger
- Øjenskader
Transport af tilskadekomne dyr
Al transport af tilskadekomne dyr, skal foregå så varsomt som muligt. Hvis dette er muligt, er det en god ide , at have ejeren med under hele transporten. Dyret vil ofte føle sig tryggere ved kendt dufte og lyde.
Vagtdyrlægeordning og førsthjælpskasse
Ulykker kan ofte ske i tiden uden for dyrlægens åbningstid. Vær der for altid forberedt på, hvis en ulykke sker. Dette kan du være ved at være oplyst om en dyrlægevagtordning i din omegn. Det er også en god ide at have en førstehjælpskasse i hjemmet, sommerhus samt i bilen, når uheldet er ude.
VetPro voksen hundefoder er velegnet til: Små racer: 9 mdr. - 7 årMedium racer: 11 mdr. - 6 årStore racer: 16 mdr. - 5 år VetPro Voksen Hund er sammensat således, at behovet for næringsstoffe...
Køb herEnergipasta til hunde. Aptus Pro Sport Dog er et koncentreret energipasta til hunde med et højt aktivitetsniveau. Energipastaen er sammensat for at tilgodese et øget behov ved hårdt arbejde.
Køb herTabletter mod angst, utryghed, og stress. Tabletter til hunde og katte kan anvendes i situationer, hvor katten oplever utryghed, angst, stress eller nervøsitet.
Køb herBehandling af lopper og flåter til hunde. Prac-tic er en spot-on behandling, der indeholder aktivstoffet Pyriprol, som er udviklet til behandling mod lopper og flåter hos hunde.
Køb herFuldfoder til katte fra 1 til 8 år.VetPro Voksen kat tilfører katten alle nødvendige næringsstoffer. De valgte protein-, fedt og kulhydratkilder sikrer en høj fordøjelighed og gode smagsegenskaber....
Køb herTilskud til støtte og vedligehold af sunde led. Canosan er et naturligt kosttilskud, der støtter den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd hos hunde. Det styrker og vedligehold...
Køb herFuldfoder til overvægtige katte. Hill's Prescription Diet Metabolic Weight Management er velegnet til overvægtige katte. Foderet kan med fordel anvendes til at undgå vægtstigning efter et vægtt...
Køb herTil forebyggelse og behandling af lopper. Advantage vet. er et middel til behandling og forebyggelse af lopper hos katte. Må bruges til alle katte og killinger over 8 uger. Til katte over 4 kg s...
Køb herMod lopper, lus og flåter på katte. Frontline Pour-on Vet indeholder fipronil, som dræber voksne lopper inden for 1 døgn, før de når at lægge æg. Frontline Pour-On Vet. beskytter effektivt mod lo...
Køb her