Rævebændelorm

Hvad er Rævens Dværgbændelorm?

Rævens Dværgbændelorm (echinococcus multilocularis) er en 2-8 mm lille bændelorm, der som voksen sidder i de små slimhindefolder i rævens (hundens, kattens) tarm. Den afgiver små led med æg, som kommer ud med afføringen og smitter miljøet.

I miljøet ædes æggene af en mellemværk, som normalt er mus eller andre smågnavere, hvorved disse smittes og udvikler larvefyldte cyster i leveren.

Slutværten, som normalt er ræv, hund eller kat, smittes dernæst ved at æde musen med den inficerede lever, hvorefter laverne udvikles til voksne orm i deres tarm.

Der kan udvikles flere tusinde orm i slutværtens tarm, man har i Tyskland funder en ræv med 250.000 orm i tarmen.
Der går 4-9 uger efter at slutværten har ædt en smittet mus, før den begynder at udskille æg til omgivelserne. 

Er rævebændelormen et problem i DK?

Ræves dværgbændelorm har tidligere kun været et problem i det sydlige Tyskland og Schweiz, men har bredt sig op igennem Europa, således at vi nu også har set parasitten i den danske fauna. I februar 2013 udsendte fødevarestyrelsen en pressemeddelelse om fund af parasitten hos 4 sønderjyske ræve, og efter endnu et fund af parasitten hos en ræv ved Grindsted i februar 2014 betragter man nu hele Danmark som risikoområde.

Med smittede slutværter i Danmark, er det sikkert at vi også har smittede mellemværter, der kan sprede bændelormen til andre slutværter, hvorved vores nærmiljø (sandkasser, blomsterbede, grøntsagshaver etc.) er i risiko for at blive smittet med ormeæg fra slutværtens afføring.

Dette problem kan specielt blive stort, i de områder hvor der er mange ræve i tætbebyggede områder, f.eks. i Storkøbenhavn.

Hvornår skal man behandle mod rævebændelormen?

Dyr kan behandles mod rævebændelormen (echinococcer) med stoffet praziquantel, der findes i flere registrerede ormemidler. Tabletterne gives som en éngangsbehandling og fjerner effektivt alle bændelorm fra dyrets tarm.

Praziquantel skader ikke miljøet, da bændelorm ikke lever frit i naturen, men kun udvikler sig i mellem- og slutværter. Alle midler indeholdende praziquantel er receptpligtige.

Fødevarestyrelsens anbefalinger lyder:

• Alle hunde, der får lov til at færdes frit i naturen (herunder jagthunde) ormebehandles regelmæssigt hver 4.uge.
• Jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagten.
• Vask din hund, hvis den  har været i kontakt med ræve eller som har  rullet sig i efterladenskaber efter ræve.
• Hunde der kommer fra, eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus og andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.

Dyret kan smittes igen ved at æde en mellemvært, hvorefter den kan udskille bændelormeæg til omgivelserne igen efter 4-9 uger. Derfor kan det være nødvendigt at behandle dyret flere gange for at undgå smitte til omgivelserne.

Er nogle dyr/mennesker i højrisikogruppe?

Dyr er i risikogruppen når de spiser mus, der har ædt bændelormeæg. Derfor vil især jagthunde, udekatte og byhunde i nærheden af ræve være særligt udsatte grupper. 

Mennesker er i højrisikogruppen, når de er i kontakt med afføring fra smittede dyr, det være sig direkte eller i omgivelserne.

Mennesker skal for at undgå smitte fra omgivelserne holde en høj hygiejne, sandkasser skal dækkes af, og grøntsager skal vaskes grundigt. Bær der plukkes i skoven eller haven skal enten skylles grundigt, eller plukkes højt oppe. Gartnere og havefolk bør også udvise en høj grad af hygiejne, da man fra udlandet ved, at det er den gruppe, der oftest angribes.

Ved omgang med afføring fra ræve, hunde og katte, bør man have en forudbestemt hygiejnisk procedure, således at smitterisiko undgås f.eks. for de folk, der opsamler afføring fra dyr og de veterinærsygeplejersker/dyrlæger, der undersøger afføringen på laboratorier.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...

• Du mener dit dyr tilhører en højrisikogruppe
• Du ønsker råd og vejledning om rævebændelorm
• Du ønsker at have din dyrlæges vurdering af, om dit dyr bør behandles
• Du skal bruge en recept på et ormemiddel til behandling af bændelorm