Azalea

Hvordan ser azalea ud?

Azaleaen er i familie med rododendronen, men hvor rododendronen er en haveplante, er azalea en typisk stueplante. Blomsterne på azalea kan have mange forskellige farver afhængigt af sorten. Bladene er små lang-ovale og tilspidsede i begge ender; de er mørkegrønne og glinsende på oversiden, og har en bleggrøn og mat farve på undersiden. Stueazalea ligner en lille busk, og kan godt minde om en miniatureudgave af rododendron.

Hvor kan katten komme i kontakt med azalea?

Da azalea er en meget almindelig potteplante i stuerne i de danske hjem, er det klart, at katte meget let kan komme i kontakt med planten og finde på at bide eller tygge i den.

Hvilken gift indeholder azalea?

Azalea indeholder fuldstændig de samme giftstoffer som rododendron og i samme koncentration.

Azaleaen indeholder ligesom rododendron adskillige diterpeneresinoider, der kaldes grayanotoxiner. Atten forskellige grayanotoxiner er blevet isoleret fra denne planteart, og toxinerne (giftstofferne) findes i alt fra plantens stamme til blomsternes nektar. Hovedgiftstoffet i azalea er grayanotoxin 1, som også er kendt under navnet rhodotoxin eller andromedotoxin. Stoffet indvirker på natriumudvekslingen mellem det ydre og det indre i cellerne, og der sker derved nogle biologiske processer, som forårsager forskellige forgiftningssymptomer hos katten.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Reaktionen på indtagelse af azalea viser sig efter 20 minutter til 6 timer.
• Katten vil starte med at savle, ligesom der ses opkast, diarré, koliksmerter i bughulen, manglende appetit og kvalme.
• Efterhånden som forgiftningen udvikler sig ses rystelser i kroppen, sløvhed, udmattelse og nedsat hjertefrekvens.
• Det er meget sjældent, der ses dødsfald hos katte som følge af azalea-forgiftning, men er det tilfældet, vil dyret dø som følge respirationsstop (stop af åndedrættet).

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?

Der findes ingen specifikke modstoffer mod rododendronens giftstoffer, de såkaldte grayanotoxiner. Væskebehandling og oprettelsen af en normal elektrolyt-balance er vigtig for, at katten hurtigst mulig skal komme sig. Det er ret usandsynlig, at en kat vil æde så meget af planten, at den dør. Alligevel bør man søge at undgå, at katten får indtaget planten i en mængde, så der ses forgiftnings-
symptomer. Denne mængde er angivet til 0,2 % af kropsvægten, hvis det drejer sig om indtagelse af friske blade, og gælder for mange forskellige dyrearter.