Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Kølervæske er en væske, der kan komme i flere farver, som blandt andet anvendes i bilers kølesystem.
Væsken smager sødt, hvilket gør, at mange katte godt kan lide smagen af denne. Typisk kommer katten i kontakt med kølervæske, hvis man ved påfyldning har spildt væsken, eller hvis man opbevarer produktet, så kæledyret kan få fat i det.
Da kølervæske er fedtet, kan man ofte genfinde rester på kattens poter.
Kølervæske indeholder ethylenglucol, som i kroppen omdannes til en række giftige stoffer, der kan ødelægge kattens nyrer. En dosis så lille som 1,5 ml pr kg er tilstrækkeligt for forgiftning.
Det er en meget alvorlig forgiftning, hvor hurtigt indsat terapi er livsvigtig for katten. Minutter tæller meget i denne sammenhæng.
Forgiftningen kan behandles, men jo senere, behandling indsættes, jo dårligere er chancen for, at katten overlever, eller bliver helt rask igen. Behandling inkluderer udover en specifik modgift, væsketerapi, stimulering af urinproduktion, smertestillende behandling, og fodring med nyreskånsom kost.
Man skal undgå, at katten slikker i eller drikker ukendte væsker. Hvis man spilder kølervæske, skal man tørre væsken op med det samme. Opbevar kølervæske utilgængeligt for børn og kæledyr.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik