Rododendron

Hvordan ser rododendron ud?

Rododendron er kendt fra havens surbundsbede, hvor den velkendte prydplante blomstrer i foråret og forsommeren i et utal af smukke farver. Bladene er elipseformede og tilspidsede, læderagtige, skinnede og normalt mørkegrønne på oversiden og bleggrønne på undersiden. Blomsternes udseende og farve varierer blandt de mere end tusinde forskellige sorter, der findes af planten. Plantens størrelse varierer ligeledes fra buske til små træer på op til 4-5 meters højde.

Hvordan kan katte komme i kontakt med rododendron?

Da rododendron vokser overalt i danske haver, er det klart, at katte meget let kan komme i kontakt med planten.

Hvilken gift indeholder rododendron?

Rododendron indeholder ligesom stueazaleaen adskillige diterpeneresinoider, der kaldes grayanotoxiner. Atten forskellige grayanotoxiner er blevet isoleret fra denne planteart, og toxinerne (giftstofferne) findes i alt fra plantens stamme til blomsternes nektar. Hovedgiftstoffet i rododendron er grayanotoxin 1, som også er kendt under navnet rhodotoxin eller andromedotoxin.
Stoffet indvirker på natriumudvekslingen mellem det ydre og det indre i cellerne, hvorved der sker nogle biologiske processer, som forårsager forskellige forgiftningssymptomer hos katten.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Reaktionen på indtagelse af rododendron viser sig efter 20 minutter til 6 timer.
• Katten vil starte med at savle, hvorefter der ses opkast, diarré, koliksmerter i bughulen, manglende appetit og kvalme.
• Efterhånden som forgiftningen udvikler sig ses rystelser i kroppen, sløvhed, udmattelse og nedsat hjertefrekvens.
• Det er meget sjældent, at der ses dødsfald hos katte som følge af rododendron-forgiftning, men er det tilfældet, vil dyret dø som følge respirationsstop (stop af åndedrættet).

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?

Der findes ingen specifikke modstoffer mod rododendronens giftstoffer, de såkaldte grayanotoxiner. Væskebehandling og oprettelsen af en normal elektrolyt-balance er vigtig for at katten hurtigst muligt skal komme sig. Det er ret usandsynligt, at en kat vil æde så meget af planten, at den dør af det. Man bør imidlertid undgå, at katten indtager planten i en mængde, så der ses forgiftningssymptomer. Denne mængde er angivet til 0,2 % af kropsvægten, hvis det drejer sig om indtagelse af friske blade, og gælder for mange forskellige dyrearter.