Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Vintergækken er kendt som en af de første forårsbebudere sammen med erantis. Vintergækken er i familie med påske- og pinseliljen og tilhører narcisfamilien. Blomsten er hvid med karakteristisk "hængehoved" blomst med 3 ydre og 3 indre bægerblade og orange støvdragere. Vintergækken har som alle andre i narcisfamilien en løgformet rodknold.
Vintergæk findes i de fleste haver i Danmark og enkelte steder "forvildet" i den fri natur. Dvs. de fleste husdyr let kan komme i kontakt med planten ved at grave den op eller komme i kontakt med løgene, hvis de placeret i haveaffald.
Vintergæk indeholder i løget og i mindre grad i blomst og stængel alkaloiderne narcissin og narcipoetin.
Ved at æde specielt løget ses voldsom opkast og diarre, men stængel og blomst kan også give lignende forgiftningssymptomer i lettere grad.
Der findes ingen specifik modgift mod de giftstoffer vintergækken indeholder. Behandlingen består i væskebehandling og anden symptomatisk behandling til at rette op på forgiftningssymptomerne.
Sørg for at vintergæk løg, der graves op, fjernes, så de ikke er tilgængelige for husets dyr.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik