Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

998,00 kr

Hill's Science Plan Feline Adult Chicken, 15 kg Køb her
509,00 kr

Royal Canin Derma Skin & Coat Dry, Cat 3,5 kg Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
649,00 kr

Virbac HPM Adult Cat, 7kg Køb her
489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her

Sponsoreret



Anafylaktisk chok

Latinsk navn: Anaphylacticus shock

Af dyrlæge Mette Pilgaard Kristensen

Hvad er anafylaktisk chok hos katte?

Anafylaktisk chok er en meget alvorlig allergisk reaktion. Den kan opstå, hvis din kat modtager visse typer af medicin, som den er stærkt allergisk overfor. De medicintyper, der hyppigst er ansvarlige for udviklingen af anafylaktiske chokreaktioner, er vacciner, visse lokalbedøvende midler og antibiotika, f.eks. penicillin.

Desuden er enkelte katte så allergiske overfor f.eks. bistik eller slangebid, at sådanne episoder kan udløse anafylaktisk chok hos dyret.

Hvad er symptomerne på anafylaktisk chok?

  • Hurtig, svag puls
  • Blege til blålige slimhinder
  • Kold hudtemperatur, især på ører og poter
  • Hurtig, overfladisk vejrtrækning
  • Ændret adfærd, herunder uro og angst
  • Kramper

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen anafylaktisk chok?

Symptomerne på anafylaktisk chok opstår som regel meget hurtigt efter, at katten har fået den pågældende medicin-type, og hyppigst indenfor få minutter. Ved undersøgelsen af din kat vil dyrlægen især lægge mærke til dens vejrtrækning. De fleste katte i anafylaktisk chok har nemlig svært ved at trække vejret som følge af et øget tryk i lungerne.

Dyrlægen vil også lytte på hjertet og vurdere, om kattens pulsslag er tilstrækkeligt stærke og regelmæssige. Desuden er det vigtigt at bedømme, hvordan kredsløbet fungerer. Derfor undersøger dyrlægen, hvor god blodgennemstrømningen er til de forskellige væv og organer. Hvis kattens blodkar ikke kan forsyne alle celler med tilstrækkelige mængder ilt, tager cellerne skade, og dette kan være med til at forværre chok-situationen.

Sygdommen kan være livstruende for katten. Derfor er det meget vigtigt, at den kommer i behandling, straks efter diagnosen er stillet.

Hvordan behandles anafylaktisk chok?

Ved behandlingen af anafylaktisk chok er det vigtigt at sikre sig, at kattens blodtryk ikke falder til et kritisk niveau. Derfor starter man behandlingen med at give kattenadrenalindirekte ind i en blodåre. Adrenalin virker ved at sammentrække alle de små blodkar i kroppen. Derudover hjælper det til at mindske trykket i lungerne, så katten får nemmere ved at trække vejret.

Det næste skridt i behandlingen er at sikre, at alle dyrets celler modtager tilstrækkelige mængder væske og energi, så de ikke tager yderligere skade. Derfor vil dyrlægen straks give katten væske i et drop. Nogle katte kan desuden have så svært ved at trække vejret, at dyrlægen vælge at tilføre dem ilt.

Dyr i anafylaktisk chok er i risiko for at blive underafkølet, så det er vigtigt, at katten hele tiden holdes varm. Endeligt vil dyrlægen give katten binyrebarkhormon, fordi det modvirker den meget voldsomme allergiske reaktion, som ligger til grund for chokkets udvikling.

Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den har anafylaktisk chok?

Sygdommen er meget alvorlig og ofte livstruende. Derfor er det yderst vigtigt, at behandlingen påbegyndes med det samme. Kun ved en omfattende og øjeblikkelig indsats kan man redde katten. Derfor bør du holde godt øje med din kat, når den har modtaget medicin, som den ikke tidligere har fået.

Eventuelle reaktioner vil heldigvis oftest vise sig meget hurtigt efter, at katten har fået medicinen, og dyrlægen vil derfor være i nærheden til at hjælpe katten.

Hvorfor får katte anafylaktisk chok?

Anafylaktisk chok er en lidelse, som opstår i forbindelse med en meget voldsom allergisk reaktion. De stoffer, som kan udløse denne allergiske reaktion, er hyppigst forskellige vacciner, lokalbedøvende medicin eller antibiotika, typisk penicillin. Hos mennesker kan der også i sjældne tilfælde ses anafylaktisk chok efter en vaccination eller penicillinbehandling.

Når kroppens immunforsvar kommer i kontakt med et stof, som det er stærkt allergisk overfor, reagerer det ved at producere en lang række stoffer, heriblandt histamin. Disse stoffer virker primært på blodkarrene, hvor de først stimulerer til en aflukning af de små blodkar, siden til øget blodgennemstrømning igennem dem. Det er disse påvirkninger, som er årsagen til den dårlige ilttilførsel til kroppens celler og det livstruende blodtryksfald.

Hvad er risikoen for, at din kat får anafylaktisk chok?

Lidelsen ses heldigvis sjældent hos katte, og dyrlægen er altid opmærksom på de beskrevne symptomer, hver gang han/hun giver medicin. I meget få tilfælde kan symptomerne dog først vise sig nogle timer efter, at katten har fået medicin. Derfor er det meget vigtigt, at du altid holder nøje øje med din kat, hver gang den har modtaget en ny type medicin.

Produkter fra vores butik

998,00 kr

Hill's Science Plan Feline Adult Chicken, 15 kg Køb her
509,00 kr

Royal Canin Derma Skin & Coat Dry, Cat 3,5 kg Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
649,00 kr

Virbac HPM Adult Cat, 7kg Køb her
489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her