Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Mængderabat
149,00 kr
Ned til
124,00 kr

Canosan tyggetabletter til kat, 60 stk Køb her
220,00 kr

SPECIFIC FJD Joint Support,1,6 kg (4x400 g) Køb her
199,00 kr

Virbac Fortiflex 225, 30 tabletter Køb her
Mængderabat
131,00 kr
Ned til
117,90 kr

ArthroFlex Omega flydende til katte, 100 ml Køb her
242,50 kr

VetPro Omega olie, 100 ml Køb her
Mængderabat
695,00 kr
Ned til
650,00 kr

VetPro slankefoder til kat 8 kg. (4x2 kg.) Køb her


Korsbåndssygdom

Hvad er en korsbåndssygdom hos katte?

Korsbåndet sidder inde i knæleddet. Dette led dannes af lårbensknoglen, skinnebensknoglen og knæskallen. Udover disse knogler består knæleddet af en ledkapsel, to menisker samt flere ledbånd – deriblandt korsbåndet.

Korsbåndet opdeles i det forreste og bagerste korsbånd. De to bånd er vigtigt for stabiliteten i knæleddet. Ved sygdom i korsbåndet opdeler man skaden i, om det er en helt/komplet ruptur eller delvist/partiel ruptur. Lige meget om der er tale om en komplet eller partiel ruptur af korsbåndet medfører skaden:

  • Akut smerte fra knæet i relation til skaden
  • Betændelse i knæleddet (inflammation – ikke en bakteriel betændelse)
  • Instabilitet (løshed) i knæleddet
  • Slidgigt (milde tegn efter uger, tydelig tegn efter måneder)

Alle de ovenstående ting vil medføre smerter i knæleddet og halthed, når benet bruges.

Sekundære skader på menisken

Inde i knæleddet findes to menisker - den inderste (mediale) og den yderste (laterale). Menisken er en hesteskoformet pude, hvis funktion er at øge stabiliteten i leddet og fungere som stødpude.

Når korsbåndet ikke længere stabiliserer knæleddet, kan der ske skader på meniskerne. Jo længere tid der går fra, at korsbåndsskaden er opstået, til knæet bliver stabilt (f.eks. ved en operation), des større er risikoen for skader på menisken. På grund af meniskens opbygning er den dårlig til at hele, hvis først der er sket skader på den.

Hvad er symptomerne på en korsbåndssygdom?

Det hyppigste symptom på korsbåndssygdom er bagbens-halthed. Denne halthed opstår ofte akut, med tydelige smerter og ingen lyst til at lægge vægt på benet (går på 3 ben).

Haltheden og smerterne vil som regel aftage og blive bedre i løbet af et par uger. Der vil dog konstant være halthed, og efter noget tid vil haltheden intensivere på grund af slidgigt og eventuelt skader på menisken.

Udover haltheden kan der også ses:

  • Hævelse i og omkring knæleddet
  • Nedsat lyst til at strække knæet
  • Modvillighed til at bøje knæet helt
  • Tab af muskelmasse i benet (ses typisk 1-2 måneder efter skaden er opstået)

Hvordan diagnosticeres en korsbåndssygdom?

Et beskadiget korsbånd diagnosticeres ud fra en ortopædisk undersøgelse af knæleddet. Ved undersøgelsen vil dyrlægen undersøge, om knæet er instabilt (løst) ved at fremprovokere den såkaldte ”skuffebevægelse” i knæet. Med dette forstås, at skinnebenet kan flytte sig unormalt langt frem eller tilbage i forhold til lårbenet. Denne bevægelse kan være tydelig, hvis der er tale om en akut skade og et komplet rumperet korsbånd. Hvis der er tale om en partiel/delvis ruptur eller der er kroniske forandringer i knæleddet kan det være svært at mærke skuffebevægelsen.

Nogle gange er det nødvendigt at bedøve katten for at kunne udføre testene ordentligt.
Selvom diagnosen stilles ud fra den ortopædiske undersøgelse, vil dyrlægen nogle gange også tage røntgenbilleder af knæet. På røntgenbillederne kan der ses tegn på slidgigt, væske i knæleddet og evt. forandringer der, hvor korsbåndet hæfter på skinnebensknoglen. Disse fund kan være med til at underbygge diagnosen.

Hvordan behandles en korsbåndssygdom?

Behandling af korsbåndssygdom afhænger af flere faktorer, herunder graden af skade, andre underliggende sygdomme og økonomi.
Medicinsk behandling kan forsøges. Her behandles med smertestillende og antiinflammatorisk medicin, samtidigt med at knæet gives så meget ro som muligt. 

I nogle tilfælde, eller hvis medicinsk behandling ikke hjælper, vil din dyrlæge anbefale en operation.
Ved en operation vil dyrlægen oftest gøre 3 ting:

  • Fjerne det beskadigede korsbånd
  • Evaluere menisken og eventuelt fjerne den beskadigede del
  • Stabilisere knæleddet

De 2 første punkter opnås ved, at dyrlægen opererer inde i selve knæleddet og gøres ved at lave et lille hul ind i leddet. Efterfølgende vil dyrlægen stabilisere knæet. Der findes mange forskellige stabiliseringsteknikker, men overordnet kan de opdeles i:

Stabilisering uden for leddet

Leddet stabiliseres ved at sætte en kraftig sutur/wire på leddets yderside. Denne wire giver knæleddet den stabilitet, som det forreste korsbånd tidligere gav.

Stabilisering indeni leddet

Leddet stabiliseres ved at sætte et bånd (syntetisk eller fra kroppen selv) ind, hvor det forreste korsbånd tidligere sad.

Dynamisk stabilisering

Ved at ændre på anatomien af skinnebenet kan trækket og bevægelsen i knæet ændres således, at knæleddet ikke længer behøver det forreste korsbånd.

Eksempler på teknikker: Tibial Tuberositas Advancement (TTA) eller Tibial Plateu Leveling Osteotomy (TPLO).

Valg af teknik afhænger primært af kæledyrets størrelse og dyrlægens præferencer. Dynamisk stabilisering bruges typisk til kæledyr over 10 kg og derfor sjælendt til katte.

Efter en operation, uanset typen, er det meget vigtigt, at katten holdes i ro i minimum 4-8 uger. Katte kan evt. holdes i bur eller på et lille aflukket område. Efterfølgende kan man roligt øge belastningen på knæet over yderligere 4-8 uger.

Ingen af de ovennævnte teknikker kan fuldstændigt bremse udviklingen af slidgigt i knæet, og det er derfor vigtigt at snakke med dyrlægen omkring forebyggelse af slidgigt.

Hvorfor opstår korsbåndssygdom?

De konkrete årsager til, hvorfor korsbåndssygdom opstår kendes ikke. Generelt kan man dele årsagerne op i akut korsbåndsskade/sygdom som følge af traume og korsbåndsskade/sygdom på grund af underliggende årsag. 

I nogle tilfælde ses en akut/traumatisk overrivning af korsbåndet. Dette sker sandsynligvis ved, at korsbåndende bliver udsat for en overdreven belastning, for eksempel et kraftigt vrid eller stræk. Dette kan f.eks. være i forbindelse med en påkørsel eller fald. Denne type af korsbåndssygdom ses hyppigere hos kat end hos hunde.

Man har dokumenteret, at der er anatomiske faktorer, som kan disponere for korsbåndssygdom, herunder forkert vinkling af knæet. Hos hund har studier vist, at der ved de fleste korsbåndssygdomme er tale om en langsom nedbrydning af korsbåndets styrke over tid. Svækkelsen i korsbåndet medfører, at korsbåndet enten går langsomt i stykker eller svækkes så meget, at det sprænger helt eller delvist.
Den samme nedbrydning af korsbåndet ses dog typisk ikke ved katte.

Hvem får korsbåndssygdom?

Både katte og hunde kan udvikle sygdom i korsbåndet, men det ses dog hyppigst ved hunde.

Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.