Ringorm

Af dyrlæge Mette Kallesen.

Hvad er ringorm hos katte?

Ringorm er, trods navnet, svampe, der smitter og lever på hår og i hårsække hos katte. Smitte kan ske enten direkte ved kontakt mellem dyr eller indirekte via inficerede hår, skæl eller støvpartikler, der er i miljøet. Svampenes sporer, som er i luften, kan smitte i helt op til 18 måneder. Den tid det tager, fra katten bliver smittet, til symptomerne udvikles, kan variere fra 4 dage til 4 uger. Ringorm er et meget udbredt problem hos katte.

Ringorm kan smitte til mennesker (zoonose), hvor sygdommen ses som et rødt, kløende udslæt på især arme og ansigt. Svampen kan være svær at udrydde, hvis den først har etableret sig, så derfor skal man være opmærksom på sygdommen.

Hvad er symptomerne på ringorm?

Symptomerne på ringorm er pletter med skæl og rødme på kattens ører, ansigt og poter. I sjældne tilfælde vil kløerne også være angrebet. De kan blive deforme og selve kloen vil løsne sig. Iblandt ses knækkede knurhår.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen ringorm?

Dyrlægen vil undersøge prøver af hår og skæl fra de angrebne områder.

Hvis svampesporerne kan ses direkte i et mikroskop, kan diagnosen stilles med det samme. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at sende nogle hår- og skælprøver til undersøgelse på et laboratorium, og så vil det tage ca. 12 -14 dage, før man får svar på prøven.

Nogle af svampene fluorescerer, så nogle dyrlæger vil forsøge at påvise svampeinfektion ved at belyse katten med ultraviolet lys.

Hvordan kan ringorm behandles?

Katte med ringorm bliver behandlet med antimykotika dvs. medicin som hæmmer svampevækst. Det fås som en flydende opløsning, som indgives direkte i munden med en doseringssprøjte. Kuren udgøres af 3 behandlingsperioder à 7 på hinanden følgende dage. Mellem hver behandlingsperiode skal gå 7 dage uden behandling. Kuren bør gentages, hvis en dyrkning er positiv 4 uger efter ophørt behandling.

Grunden til den lange behandlingstid er, at antimykotikaet skal virke helt ude i hårene, så svampene ikke længere kan bruge hårene som næring. Det er en fordel at vaske katten i klorhexidinshampoo, for at hæmme svampesporene.

Det er vigtigt, at alle hunde og katte i husstanden bliver behandlet. Dyrlægen giver desuden ejeren besked på at vaske tæpper, kamme og børster, der bliver brugt til katten, og på at desinficere kattens soveplads med klorhexidin.

Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den har ringorm?
Medicinbehandlingen har en god effekt, og efter 1-2 ugers behandling vil smitterisikoen være minimal.

Hvorfor får katte ringorm?

Svampeinfektionen vil kun etablere sig, hvis kattens immunforsvar er svækket, eller hvis der sker en meget kraftig overførsel af svampe. Derfor optræder ringorm hyppigst hos killinger, fordi deres immunforsvar ikke er fuldt udviklet endnu. Drægtige hunkatte eller hunkatte, der stadig giver mælk til deres killinger, er også udsatte, fordi deres immunforsvar kan være belastet. Hos syge eller dårligt ernærede katte vil immunforsvaret også være svækket, og de vil være mere modtagelige over for svampeinfektionen.

Hvad er risikoen for, at din kat får ringorm?
Hvis din kat er på udstilling, i dyrepension eller generelt har meget kontakt med andre katte, vil der altid være en risiko for smitteoverførsel. For at mindske smitterisikoen kan du efter et pensionsophold eller en udstilling vaske katten i klorhexidin-shampoo. Som katteejer kan du desuden sørge for ikke at bruge samme børste eller kam til katten, som andre har brugt, og generelt sørge for god hygiejne omkring kattens pelspleje.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få ringorm?
Hos perserkatte og andre langhårede racekatte er der en større forekomst af ringorm.

Anden viden om ringorm:
Nye undersøgelser tyder på, at katten danner antistoffer mod ringorm, når den har været smittet. Det mindsker risikoen for at få svampen igen, men man ved ikke, hvor længe antistofferne vil være i kroppen. Der udviklet en vaccine mod ringorm hos køer, men der findes endnu ingen til katte.

Den hyppigst forekomne ringorms-svamp hedder microsporum canis.