Fugleinfluenza

Hvad er fugleinfluenza?

Fugleinfluenza skyldes infektion med et ortomyxovirus. Sygdommen tilhører hovedtypen A influenza virus. A influenza vira inddeles i undertyper på baggrund af deres H og N antigener. For øjeblikket er der 16 H undertyper (H1-H16)  og 9 N undertyper N1-N9). Alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende fugleinfluenza vira er fundet i subtyperne H5 og H7. Type A influenza virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.

Sygdommen opdeles desuden i HPAI og LPAI, forkortelser for hhv. højpatogen aviær influenza og lav-patogen aviær influenza. 

HPAI – højpatogen aviær influenza virus forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed.

LPAI – lavpatogen aviær influenza virus forårsager mild sygdom hos fjerkræ primært i luftvejene. Der kan dog indtræde en forværring som følge af andre samtidige infektioner. LPAI H5 og H7 har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type.

Hvad er symptomerne på fugleinfluenza?

De klassiske kliniske symptomer på HPAI er pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, symptomer fra luftvejene, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré og eventuelt væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet.

Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Kalkuner og høns er mest følsomme, mens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige og kun viser svage eller ingen kliniske symptomer.

Hvordan smitter fugleinfluenzavirus?

Virus er særdeles smitsomt og spredes nemt mellem fugle gennem afføring, sekret fra luftvejene, fjer og kontamineret foder eller vand. Der kan også ske smitte via beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner osv.

Vilde fugle, især trækkende svømmefugle, udgør et reservoir for influenza A virus. Derfor falder trusselsniveauet hvert år sidst på foråret og om efteråret, når de fleste fugletræk er overstået.

Hvad gør myndighederne?

Fugleinfluenza er en anmeldepligtig sygdom og der foretages ikke nogen behandling. Den har stor økonomisk betydning, idet et angreb af den højpatogene type kan forårsage stor dødelighed i fjerkræbesætninger. Der kan være krav om, at besætninger, der mistænkes at have været udsat for smitte, sættes under offentligt tilsyn. Dette indebærer indelukning af alt fjerkræ og/eller overdækning samt strenge hygiejneregler. Hvis udtagne prøver viser sig at være positive for fugleinfluenza slåes besætningen ned med offentlig støtte.

Fødevarestyrelsen i Danmark har et tæt samarbejde med de øvrige europæiske landes overvågningsmyndigheder, således at man hele tiden kan være på forkant med udviklingen

Øvrig viden

Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Svin kan dog udgøre et reservoir for visse typer af influenzavirus.

Virus smitter ikke gennem tilberedt kød og æg.

Du kan læse mere om fugleinfluenza her: https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/fugleinfluenza.
Her kan du også orientere dig om smitte, bekæmpelse, forekomst samt få svar på de hyppigst stillede spørgsmål

Tip myndighederne

Hvis du finder en død fugl i naturen, kan du indrapportere direkte via en smartphone på Fødevarestyrelsens app ”FugleinfluenzaTip”.

Finder du flere døde ænder, gæs, svaner, fasaner eller måger på et sted eller enkelte døde rovfugle og kragefugle vil myndighederne bruge dit tip til at følge udviklingen. Fugleinfluenza blandt vilde fugle udgør nemlig en risiko, uanset om man har hobbyhøns i haven eller en stor fjerkræbesætning.