Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Kalkben er en infektion, forårsaget af en mide som lever i de overfladiske skællag på ben, hoved og næbregion.
Diagnosen stilles på de karakteristiske forandringer, og evt. ved at påvise miden ved en mikroskopering af nogle skælprøver.
Der er ikke registreret medicin specifikt til behandling af kalkben (Cnemidocoptes). Men der findes flere præparater som kan bruges, fordi de er indregistreret til behandling af mider hos andre dyr, men kan også virke på den mide, som giver kalkben. Disse midler kan kun ordineres af en dyrlæge.
Ved behandling af alle fuglene i et fuglehold med kalkben, er chancerne for fuldstændig helbredelse gode.
Årsagen ligger i smitte med en mide kaldet Cnemidocoptes.
Sygdommen er almindeligt forekommende, specielt hos undulater og kanariefugle. Desuden ses infektionen også hos høns. Smitten sker ved direkte kontakt mellem fuglene.
Hvis din dyrlæge behandler dine høns mod kalkben, kan der være tilbageholdelsestid på æggene.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik