Mærkning

Hvorfor ID-mærkes fugle?

Permanent identifikation af fugle har gennem tiderne været forsøgt på forskellig vis, bl.a. ved fodaftryk, tatovering, DNA-typning, fodringe og chipmærkning.

For tiden er de mest udbredte identifikationsformer fodringe og chipmærkning.

Årsager til identifikationsmærkning af fugle kan være ønsket om:

• At få de rigtige fugle i handelssituationer
• At kunne genkende avlsfugle for, ved avlsprogrammer, at holde styr på slægtskabsforhold 
• At fugle kan identificeres ved tab, f.eks. bortflyvning eller tyveri
• At holde styr på data over den enkelte fugl, f.eks. tidspunkt for ormebehandling, vitamintilskud og lign. sygdomsdata.

Ringe

Mærkning af fugle har gennem mange år udelukkende foregået ved at sætte en ring omkring benet. Ringmærkningen sker når fuglene stadig er unger, mens deres fod endnu kan sættes gennem ringen. Dette er en udmærket, men ikke problemfri metode at identificere fugle med. En ring kan nemt tabes eller fjernes (fx ved tyveri), og derved mister fuglen sin entydige identitet i forhold til andre artsfæller.

Desuden ses jævnligt kedelige bivirkninger ved fodringe: Sår og enkelte gange koldbrand, fordi ringen generer foden og strammer, i takt med, at fuglen med alderen vokser sig større. Fordelen ved ringene ligger i, at de, når man har fanget en, kan aflæses direkte uden specielt udstyr.

Chipmærkning

Chipmærkning er en metode, hvor en elektronisk chip via en kanyle injiceres i fuglens muskulatur. Chippen er mærket med en entydig stregkode, som aflæses med en speciel scanner. Et typisk sted at placere en chip er i brystmuskulaturen eller i nakken. Chipmærkningen kan udføres af de fleste dyrlæger.

Fordelen ved en chipmærkning er, at mærkningen er mere "holdbar"; en chip kan ikke tabes eller fjernes, som tilfældet er med en ring. Af ulemper kan nævnes, at aflæsningen kræver en scanner. Selve aflæsningen/scanningen er helt uden smertepåvirkning af fuglen, når der ses bort fra at den først skal fanges.

Der er lavet flere undersøgelser til at belyse, hvorvidt vandring af chippene i de forskellige væv er et problem, men med de seneste generationer af chips, bør det ikke være noget, der afholder en ejer fra at chipmærke sine fugle.