Papegøjesyge

Hvad er ornithose?

Papegøjesyge er blandt mange fuglearter en almindelig sygdom, hvor fuglene smittes med en encellet organisme kaldet Chlamydophila psittaci.

Sygdommen bør kendes af alle fugleejere, da mennesker også kan blive smittet.

Hvad er symptomerne på papegøjesyge?

• De mest almindelige symptomer på papegøjesyge er vejrtrækningsproblemer og/eller diarré
• Limegrøn eller irgrøn diarré er et typisk symptom
• Nogle fugle viser, når de reelt er smittede med papegøjesyge, blot generelle tegn på sygdom:
  
  • Appetitmangel
  • Vægttab
  • Nedstemthed
  • Diarré
  • Øjen-, og næseflåd
  • Pludselig død

Et stort problem med denne lidelse er, at fugle kan være smittede uden at blive syge, såkaldte raske smittebærere. Papegøjesyge kan da være svær at diagnosticere.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Det kan være svært at stille diagnosen papegøjesyge, fordi sygdommen kan vise sig på flere forskellige måder og i særdeles varierende grad. 

I dag er den mest brugte test en PCR-test, hvor selv meget små mængder af smitten vil påvises. Derfor er denne testmetode meget følsom. Den kan laves på en svaberprøve fra kloakken. I Danmark er det kun et laboratorium som er godkendt til at lave testen.

Hvordan behandles papegøjesyge?

Det største problem i behandlingen af papegøjesyge ligger i den lange behandlingstid, minimum 45 dage, som for mange er lang tid at medicinere sine fugle. Når diagnosen er stillet, skal alle fugle, som har været udsat for smitterisiko, behandles.

Behandlingen sker med antibiotika, som dyrlægen ordinerer. Fuglene skal isoleres fra andre fugle, og der skal laves nogle hygiejniske tiltag, så smitte ikke bringes videre eller genintroduceres via smitte fra miljøet.

En del af behandlingen/bekæmpelsen af papegøjesyge er at fugleholdet kommer under offentlig tilsyn i 2-3 måneder. Det betyder, at når diagnosen papegøjesyge er stillet skal de offentlige myndigheder underrettes og dyrlæger ansat af myndighed-
erne står får behandlingen og tilsynet, hvilket bl.a. betyder, at der ikke må fjernes fugle m.m. fra stedet, hvor papegøjesygen er fundet.

Følgende bør iagttages:

• Et led i behandlingen er at gøre burene rene og desinficere dem, f. eks. med Rodalon-opløsning
• Passe på ikke at bringe smitten videre med afføring og andet burmateriale
• Isolere og starte behandling på nye fugle som viser tegn på sygdom
• Sørge for at små børn, ældre, gravide og syge ikke kommer i kontakt med fugle i behandling for papegøjesyge

Hvad er fremtiden for din fugl, hvis den har papegøjesyge?

Mange fugle i fangenskab dør hvert år på grund af papegøjesyge. Det er en dødelig sygdom, men enkelte fugle overlever når de behandles.

Hvorfor får fugle papegøjesyge?

Når de udsættes for smitte med Chlamydophila psittaci, udvikler fugle i mange tilfælde papegøjesyge.

Hvad er risikoen for, at din fugl får papegøjesyge?

Risikoen er stor, hvis der ofte kommer nye fugle i kontakt med et eksisterende fuglehold.

Hvilke arter er  særligt udsatte for at få papegøjesyge?

Alle papegøjearterne er udsatte men modtageligheden blandt forskellige psittacine arter varierer. De store sydamerikanske papegøjer, som araer, og amazoner er mere modtagelige end dem fra det sydlige Asien og Australien såsom kakaduer, lorier, kongeparakitter, og de sidstnævnte er igen mere modtagelige end de afrikanske papegøjer.

Anden viden om papegøjesyge

Sygdommen kaldes i det medicinske sprog for en zoonose, som betyder at sygdommen kan bringes videre til mennesker. Hos mennesker viser papegøjesyge sig ofte som en influenzalignende lidelse. Sygdommen er ikke uden risiko for mennesker, idet nogle får hjerte- og ledproblemer, og enkelte dør!

De mest almindelige symptomer hos mennesker er meget lig influenza. Alle, som har med fugle at gøre, bør være opmærksomme, hvis en "almindelig influenza" ikke på normal vis fortager igen.