Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Poxvirus er et virus, som giver anledning til at fuglen får vorter, også kaldet papillomer. Virus kan derudover angribe fuglenes slimhinder.
Hver gruppe af fugle har formentlig deres egen form for poxvirus; dvs. amazonpapegøjer er smittet med én type poxvirus og kanariefugle med en anden type. De enkelte virustyper kan kun udvikle symptomer på deres specifikke gruppe af fugle.
Hudform: vorter og skæl ses især på områder uden fjer. Denne form for poxvirus benævnes ofte "den tørre form". Slimhindeform: ødelægger slimhinder i svælg, fordøjelsessystem inkl. kloak og luftrør, evt. også øjenslimhinder. Denne form for poxvirus kaldes undertiden "den våde form".
De symptomer, som fuglen har, giver en mistanke, som kan bekræftes ved påvisning af virus i vævsprøver.
En specifik behandling af virusinfektionen findes ikke, og derfor bliver behandlingen blot en symptombehandling af følgerne, med antibiotika og binyrebarkhormon som lokalbehandling.
I nogle tilfælde kan kirurgisk behandling af papillomerne komme på tale. I USA findes vacciner til forebyggelse af infektionen hos kanariefugle.
Mange fugle overlever en infektionen, når det drejer sig om den tørre form i huden. Modsat er slimhindeformen dødelig for de fleste fugle.
Smitte sker ved direkte kontakt fugl og fugl imellem. I voliereanlæg kan insekter evt. bære smitten over korte afstande. Raske smittebærere blandt fuglene er en vigtig årsag til smittens overlevelse.
Infektionen ses især hos amazonpapegøjer, specielt blåpandede amazonpapegøjer, og kanariefugle er ligeledes hyppigt angrebet.
Med hensyn til forebyggelse af papillomatose anbefales karantæne i 6 måneder, f.eks ved indkøb af nye fugle.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik