Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Dyrs fornemmelse for fare

Verden over har det vakt forundring, at Sri Lankas vilde dyr overlevede tsunami-katastofen, mens titusindvis af øens befolkning omkom. Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at det skyldes, at dyrene lever i højere beliggende områder. Men flodbølgen raserede også Yala National Park, hvor den nogle steder nåede mere end tre km ind i området.

Forklaringen på fænomenet kunne så være, at man forståeligt nok ikke giver sig tid til at registrere døde dyr, når området er fyldt med menneskelig. Men det er næppe forklaringen, for folk, der har overfløjet den over 100.000 hektar store naturpark og set mængder af parkens vilde dyr, har ikke set eksempler på druknede dyr, og det har parkens personel heller ikke.

Verdenspressen har med begejstring kastet sig over muligheden for en ny vinkel på katastrofen og fremført, at dyr har en sjette sans, der advarer dem om naturkatastrofer som jordskælv, flodbølger, vulkanudbrud og tornadoer. En mystisk og uforklarlig sjette sans, der forudsiger begivenheder, som kyndige mennesker kan tage varsel af.

Dyrs sjette sans?
Og der er mængder af fascinerende eksempler på, at dyr har haft en påfaldende adfærd forud for voldsomme naturfænomener. Græske historikere observerede,
at mængder af så forskellige dyr som ildere, rotter og slanger forlod byen Helice i dagene op til det store jordskælv, der ødelagde byen 373 år før vor tidsregning.

I dagene inden Vesuvs omfattende vulkanudbrud, der i år 79 ødelagde byerne Herculaneum og Pompeji havde alle fugle forladt området, uden at det dog havde givet anledning til evakuering af byerne.

Inden for de senere år er der også rapporter om ændret adfærd hos dyr i dagene forud for naturkatastrofer. Forholdene i millionbyen Haicheng før det voldsomme jordskælv i 1975 er
et imponerende eksempel på, hvordan myndighederne iværksatte en omfattende evakuering. Derved undgik man en omfattende katastrofe, der menes at kunne have kostet 150.000 personer livet. Udadtil anførte man, at evakueringsbeslutningen var baseret på dyrenes besynderlige adfærd. Men en amerikanske geolog, Andy Michael, der interesserer sig for dyrs adfærd forud for katastrofer, mener, at de kinesiske myndigheder snarere tog beslutningen om evakuering på basis af de seismologiske målinger af den serie af for-skælv, der var forløbere for det store jordskælv.

Der er også rapporter om hylende hunde, urolige burfugle og katte, der gemmer sig i forbindelse med jordskælvet i Californien 1994 og jordskælv i Tyrkiet og Grækenland i 1999. Alt i alt rigeligt med eksempler, der støtter opfattelsen af dyrs mystiske sjette sans.

Og hvem vil med kendskab til den aktuelle tsusami forblive på stranden i Asien eller Østafrika, hvis de lokale hunde og geder pludselig gav sig til at hyle og bræge og løbe ind i landet og fuglene blev helt stille eller flagrede af sted? Men lige så vigtigt, hvordan vil man reagere, hvis man ti gange har oplevet denne specielle adfærd hos dyrene, uden at der var sket noget?

Problemet med at bruge dyrs adfærd som varsel er, at de også kan te sig besynderligt i så mange andre situationer, hvor der ikke er fare på færde.

Nogle dyr har andre sanser
Mennesket har fem sanser: føle-, lugte-, smags, høre- og synssans, og fordi vi har en tendens til at vurdere andre dyr ud fra os selv, synes vi det er forventeligt at genfinde disse sanser hos dyr. Men der forekommer andre sanser hos dyr.
Nogle bruskfisk som hajer og rokker kan udsende og registrere elektriske impulser. Visse migrerende fugle kan navigere over lange afstande, fordi de kan reagere på jordens magnetisme. Slanger kan orientere sig ved hjælp af svag infrarød stråling og på den måde finde frem til små pattedyr både nat og dag. Hvaler kan registrere andre havdyr og kystlinier og flagermus kan registrere insekter og andre objekter i mørke ved hjælp af sonar. Bier, der ikke kan se alle farver, kan til gengæld observere ultraviolet lys. Nogle pattedyr reagerer på de ændringer af lufttrykket, der går forud for kraftige storme. Og der er mennesker, der også reagerer på den slags trykændringer, for eksempel med hovedpine, noget, der måske kunne opfattes som en "sjette sans".

Dyrenes sanser er super sensible
Der er slet ikke behov for at fremkomme med hypoteser om en mystisk sjette sans, der er specielt veludviklet hos vilde dyr. For deres brug af de fem almindelige sanser kan fint forklare deres evne til at redde sig fri af den aktuelle tsunami. De kendte sanser er så fintfølende hos dyr, at vi har svært ved at fatte det. Der er utallige eksempler på skarpt syn hos fugle og fantastisk lugtesans hos pattedyr, og den asiatiske elefants hørelse og følesans er gode eksempler på ekstrem sensibilitet.

Elefanter har en særdeles veludviklet følesans i fødderne, en egenskab de sikkert gør brug af, når de skal finde ud af, om der er artsfæller, der tramper rundt i nærheden. Men sansen kan naturligvis også bruges til at opfatte rystelser i jordskorpen, der stammer fra andre kilder. Hertil kommer at elefanterne besidder en utroligt veludviklet hørelse, der kan registrere ganske svage lyde, og som udover fungere i det lydområde, som vi kan høre i, også kan registrere svingningerne fra dybere toner. Alt i alt rigeligt til at forklare, at de vilde elefanter i Yala naturpark søgte op til de højere liggende områder, da tsunamien hærgede.

Og hvis bøfler og hjorte ikke selv har registreret faren, hvad de nu nok har, kunne de bare følge efter elefanterne som en refleks for en sikkerheds skyld, og det samme gælder tigre, leoparder, sjakaler og vildsvin mens havskildpadder og krokodiller kan have klaret sig i vandet.

Forståeligt nok er der fremsat hypoteser om, at dyr der lever i de områder, hvor jordskælv forekommer jævnligt, skulle have udviklet en særlig evne til at registrere rystelser, hvorved deres chance for overlevelse jo skulle være øget.

Og det er da en forførende tanke, men der er bare ingen fakta, der underbygger hypotesen. Så indtil videre er det mest nærliggende at gå ud fra, at de vilde dyrs super følsomme sanser, der hjælper dem til at finde vand, føde og sexpartner samt undgå umiddelbar fare, er de samme egenskaber, der hjælper dem til at undgå naturkatastrofer.

Vigtigt eller bare trivielt
Skeptikere mener, at når folk kan berette om deres kæle- og husdyrs ændrede adfærd forud for vigtige naturfænomener, er det fordi, de netop husker denne adfærd, og ikke de utallige gange, deres dyr har "skabt sig" uden, at der skete noget. Andre vil mene, at selv om der nok tit kan være tale om falsk alarm, kan dyrs adfærd være med til, at vi mennesker skærper vores sanser og er på vagt, så det, vi selv kan sanse, bliver opfattet mere alvorligt.

Hundene gør og løber af sted med halen mellem benene, fuglene er helt stille, hvis de overhovedet er der. Man bemærker en svag rumlen i sandet og ser en besynderlig bølge rejse sig langt ude i vandet - bliver skeptikeren på stranden?

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud