Kloning af dyr

Af journalist Vibeke Brock

En klon er en gruppe af planter eller dyr, der er helt ens med hensyn til arveanlæg. Det kan være jordbærplanter, der er formeret ud fra stiklinger/udløbere, eller det kan være en-æggede tvillinger.

Modsat er jordbærplanter fra en frøkultur genetisk set forskellige, og det er tveæggede tvillinger også.

En kultur af encellede organismer, der er startet ud fra en enkelt celle, for eksempel en bakteriecelle, er en klon af identiske organismer.

Dolly var sin mors enæggede tvilling

Strengt taget er dyrkning af en hvilken som helst cellekultur en kloning. Men ikke mindst i forbindelse med kloningen af fåret Dolly i 1996, er der ved at ske et sprogligt skred. Det går i retning af, at udtrykket kloning bruges, når der er tale om dyrkning af celler, der har været udsat for genetisk manipulation.

Fåret Dolly var resultatet af en teknik, der overflødiggør befrugtning af ægget. Der var ikke brug for en vædder, da Dolly blev startet, ikke en gang som sæddonor. For Dolly er ikke sin mors datter, hun er en kopi af sin mor. Og nu er Dolly ikke mere en sjældenhed, for på tilsvarende måde er der lavet klonede kopier af kvæg, geder, svin, mus og kat. Denne form for kloning kaldes reproduktiv kloning.

Normalt vil et æg fra et får, for eksempel Dollys "mor", have halvdelen af de nødvendige arveanlæg (kromosomer med DNA-molekyler) som et lille lam skal bruge. Den anden halvdel må så komme fra lammets far altså vædderen. Men Dolly blev skabt på en anden måde.

Man udtog et æg fra fåret og fjernede forsigtigt ægcellens kerne med arveanlæggene. Så tog man en celle fra fårets krop. En kropscelle, der havde halvdelen af sine arveanlæg fra fårets mor, altså Dollys mormor, og den anden halvdel fra Dollys Morfar. Og til sidst tog man kropscellens kerne med arveanlæggene ud og indførte dem forsigtigt i den tømte ægcelle.

Ægcellen, der nu havde fået præcis de samme arveanlæg, som Dollys mor havde fået fra sine forældre, blev derefter anbragt i livmoderen på Dollys "mor". Og det lykkedes altså at få et levedygtigt lam ud af processen nemlig det verdensberømte får Dolly. I praksis var Dollys "mor" således Dollys rugemor, mens hun genetisk set var Dollys enæggede tvilling.

Kloning af husdyr, kæledyr og sjældne dyr

Hvis man er den heldige ejer af et sundt og stærkt får med perfekt kødfylde og lækker uld, vil der altså - i teorien - være mulighed for at klone fåret med henblik på at få en hel bestand af ensartede og ønskværdige dyr, og hvem kan have noget imod det?

Ja noget, der kan bekymre, er, at den biologiske mangfoldighed reduceres. Det kan blandt andet medføre det problem, at hvis der opstår en sygdom, som er dødelig for ét af dyrene, vil sygdommen udrydde dem alle. I en mere varieret bestand vil der derimod være mulighed for, at nogle får er resistente mod sygdommen, så de overlever og kan videreføre bestanden.

En anden bekymring er, at det dyr, der har fået "gammelt" og slidt arvemateriale i sig, jo fødes gammelt.

Foreløbig er der dårlig økonomi forbundet med kloning af husdyr i stor stil, og det vil naturligvis bremse almen brug af teknikken.

Der er nok er stor interesse for at klone kæledyr på verdensplan, og dermed tilsvarende store økonomiske interesser på spil. Men udover ejere af kæledyr er er der en anden gruppe mennesker, der har interesse i at klone dyr, nemlig personer, der ønsker at bevare udryddelsestruede arter. Hertil kommer det ikke helt umulige aspekt, der ligger i at rekonstruere arvemassen fra en uddød art og indsætte den i et tømt æg fra en nært beslægtet art. Filmen "Jurassic Park" handlede netop om at rekonstruere sådanne uddøde arter.
Det er oplagt, at mange dyreparker vil være interesserede i sådanne eksotiske fortidsdyr, for tænk at kunne tilbyde publikum at opleve en sabeltiger, en mammut, en Tyranosurus eller en flyveøgle, for nu at nævne nogle eksempler, der ville kunne få mig op af lænestolen.

Stof til en gyserserie

Måske er det perspektiverne i forbindelse med kloning af mennesker, der får mange til at tage afstand fra kloning.

Skrækscenariet kan eksempelvis være, at et reproduktivt klonet æg med gener fra en velhaver implanteres i en rugemor. Hun føder et barn, der passes godt og vokser op som en slags reservedelslager. Den unge klonede person er funktionelt set velhaverens genetiske tvilling, som han/hun uden problemer med forlig af celle- og blodtyper, kan få sig en ny nyre, hjerte, hud eller måske en nyt hjerte fra. Drejebogen til en gyserfilm, der passende kunne hedde "Clone" har næsten skrevet sig selv.

I den efterfølgende "Clone 2" er menneskekloning naturligvis for kostbart for almindelige mennesker, så nu dyrkes der i stor stil organer til dem i svin, osv. For at en film eller roman skal være rigtig uhyggelig, skal der være et element af sandsynlighed i historien, og det er der faktisk i den tænkte "Clone-serie".

Aspekter af terapeutisk kloning

Der er mange aspekter ved kloning. Tænk på en i alle henseender fantastisk væddeløbshest, der i 5-års alderen får en bindevævssygdom, der ødelægger dens fysik, og at sygdommen skyldes en arvelig defekt. Der vil så være interesse for at kunne klone afkom af væddeløberen, vel at mærke efter først at have repareret på de gener, der er årsag til lidelsen.

En tilsvarende form for reparationsteknik arbejdes der med inden for den såkaldte terapeutiske kloning, når man prøver at fremstille nyt velfungerende væv til en person med sygt væv, ved at klone ægceller, der har fået indsat repareret arvemateriale fra personen.