Noget at stå op til

Vii har kæledyr, ikke for dyrenes skyld, men for vores egen. Og ikke mindst for den, der er meget alene, er et dyrs selskab en daglig kilde til glæde.

Mange ældre oplever et tomrum efter at være ophørt med at arbejde og den dermed forbundne kontakt med andre mennesker.
Der kan også forekomme en opløsning af den private omgangskreds i forbindelse med flytning til forhold, der passer til en ny sundhedsmæssig og økonomisk situation. Og ikke mindst i forbindelse med tab af ægtefælle kan oplevelsen af ensomhed og meningsløshed være knugende.

Det kan virke respektløst at foreslå et menneske, der oplever en eksistentiel krise, hvor der stilles spørgsmålstegn ved selve livets værdi, at han eller hun får et dyr at tage sig af. Og der er givetvis tilfælde, hvor det vil være en rigtig dårlig idé. Men kan det gøres med den påkrævede takt og omsorg, kan det for rigtig mange betyde begyndelsen på et venskab, der ganske vist er anderledes, men alligevel overordentlig værdifuldt. 

For hundeejeren er det ikke bare kontakten med hunden, der er berigende - det er alle de kontakter, der opstår, når hunden luftes. Vildt fremmede mennesker kommenterer hundens udseende eller adfærd, så der bliver lejlighed til at udveksle lidt small talk om vind og vejr, og hundeejere, kan næsten ikke undgå kontakt med andre hundeejere, når forbipasserende hunde hilser på hinanden. Og det er vist umuligt at rejse med en kat uden at komme i snak med andre katteentusiaster.

Ejere af kæledyr kan selv nævne en lang række positive elementer, der er forbundet med at have et kæledyr. Og en sådan liste vil sikkert indeholde nedenstående elementer, der er baseret på undersøgelser udført af amerikanske forskere, der har studeret relationerne mellem kæledyr og deres ejere.

Positive forhold forbundet med at have kæledyr:

• Selskab
• Nogen at tage sig af
• Gode aktiviteter
• Noget dejligt at se på
• En konstant kilde til tryghed
• Sikkerhedsaspektet
• Mulighed for at lege og le
• Trøst

Kæledyr og sundhed

Der er mennesker, der lider af allergi mod for eksempel kat eller hund, og de skal naturligvis undgå at komme i kontakt med de pågældende dyr. Og der er sygdomme, de såkaldte zoonoser, der kan overføres fra dyr til mennesker. Men tager man højde for disse problemer, viser forskning, at kæledyr kan være kilde til øget sundhed. Det er oplagt, at det for mange enlige er forbundet med øget livskvalitet at have det daglige ansvar for og den daglige kontakt med et kæledyr, og alle de ovennævnte elementer, det indebærer.

Det kan derfor ikke overraske, at canadiske undersøgelser har vist, at mennesker med kæledyr scorer højere med hensyn til at gennemføre daglige rutiner, som at stå op, klæde sig på, holde sig ren, købe ind og lave måltider. For at have ansvaret for et kæledyr giver noget at leve for, giver altså kvalitet i tilværelsen, hvor spinkelt det end kan forekomme andre.

Og oplevelse af livskvalitet giver øget sundhed, ikke kun hvad angår den subjektive oplevelse af at have det bedre, hvilket måske resulterer i færre lægebesøg, men også, hvad angår de objektive og målbare forhold, som lavere indhold af kolesterol og fedt i blodet og lavere blodtryk. Og her er vi ved at nå ind til noget, der kan interessere sundhedsmyndighederne i samfund som vores, hvor personsundhed er et offentligt anliggende. 

I Canada, hvor sundhedsvæsenet også er et offentligt anliggende, går 40% af det offentlige sundhedsbudget til behandling af sygdomme og skavanker hos ældre.
Så der er der opmærksomhed på, hvor meget det kan betyde for ældres sundhed at have kæledyr. Og hvis der er penge at spare, er der måske ikke langt igen, til at man kan foreslå kæledyr på recept på linie med motion på recept.

For personen, der efter en hjerneblødning har afasi og svært ved at tale, er det lettere at småsnakke med et kæledyr, end med familie og venner, der prøver at sige alt, inden vedkommende selv får en chance. For den slappe og måske overvægtige er de daglige traveture med en krævende hund, vanskeligere at unddrage sig fra end nogle timer i fitness centret. For den deprimerende er omsorg for en kær og legesyg kat måske en bedre løsning end nervemedicin.

Plejehjem med kæledyr

Nu er det ikke alle, der kan have glæde af at have kontakt med et kæledyr, som også kan påtage sig det fulde ansvar for et. For dem kan der alligevel være mulighed for at have kontakt med et kæledyr. Plejehjem kan have en hund, der dels kan være til glæde og opmuntring for beboerne, dels kan passe på, at der ikke sker indbrud eller lignende. Der kan også etableres en form for besøgsordning, hvor en såkaldt socialhund med ejer aflægger regelmæssige besøg.

Hvis det overhovedet er muligt, er det hensynsfuldt at tillade kæledyrsejere at have kæledyr i lejligheder, beskyttede boliger og på plejehjem. Men de skal naturligvis udvise en tilsvarende hensynsfuldhed over for beboere, der gerne vil undgå kontakten med dyrene.

Hvor livskvalitet indgår i overvejelserne, hvad enten det skyldes omsorg for en persons livslyst, eller det skyldes sundhedsøkonomiske interesser, skal det medtænkes, at det er traumatisk og kan være forbundet med sorg at miste et kæledyr. Det gælder både, såfremt dyret dør, eller hvis det er forbudt at medtage dyret ved flytning til nye forhold. Der er så mange forhold, man ikke kan hjælpe en gammel eller ensom med. Men hjælp til at få eller beholde "en ven" kan der måske være plads til, hvis viljen er der. Information om muligheder kan fås hos Ældresagen.

Af journalist Vibeke Brock