Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Vigtige husdyr i Danmark

Videnskabsjournalist Vibeke Brock

Husdyr er i sagens natur tæt knyttet til de mennesker, der ejer dem. For at forstå, hvordan husdyrene efterhånden indfinder sig i det danske ørige, er det interessant at vide noget om de mennesker, der indførte dem, og de vilkår, de levede under. Den periode, der kommer husdyr i Danmark, er tiden efter den sidste istid, så vi behøver ikke gå mere end 10 - 12.000 år tilbage i tiden. Dermed kan vi udelukke, at der kunne være tale om, at det skulle være Neanderthaler-mennesket, (Homo sapiens neanderthalensis), der indførte husdyr til området, for de alleryngste fund, man har af dem, er 27.000 år gamle. Hertil kommer, at der ikke er gjort fund af neanderthalere i Skandinavien.

De kloge jægere
De mennesker, der fulgte isens tilbagetrækning, og som vandrede ind i landet sydfra, var Cro-Magnon-mennesker (Homo sapiens). Det var personer, der ikke adskiller sig fra nulevende mennesker, altså personer med samme evne, som vi har, til at forestille sig forskellige situationer, til at udvikle nye redskaber og metoder, og til at planlægge fremtiden. Der er slet ikke tale om primitive mennesker med lav intelligens, og det gør det enklere, når man vil prøve at forstå deres situationer og behov.

Landskabet i Nordeuropa og -asien var efter isens tilbagetrækning åbne tundra-
sletter med store flokke af rensdyr, steppebison, vildhest og uldhåret mammut, hvor evnen til at planlægge og gennemføre storstilede jagter i fællesskab har været forudsætning for, at mennesker har kunnet leve sundt og godt under de barske klimatiske betingelser. Kød har været den vigtigste næring suppleret med bær, og skind og pelse har været brugt til både tøj og telte. Der har været langt mellem de nomadiske jægere, og mangel på fund af tæmmede dyr som ulv og hest er ikke nødvendigvis tegn på, at de ikke kan være forekommet.
Tamhunden blev udviklet fra ulven (Canis lupus) i Østasien for cirka 15.000 år siden, og det kan meget vel tænkes, at de nomadiske jægere, der vandrede ind i Danmark, har bragt tamhunden med sig. 

Stenalderfolkets jagthund
Efterhånden som skoven vokser ind, ændrer byttet sig. I de tætte skove lever der elg, vildsvin, urokse og hjort, og jagtstilen må nødvendigvis også ændre sig. Menneskets glimrende evne til at se langt i terrænet bliver mindre afgørende, for byttet gemmer sig i skovens tætte vegetation, og her bliver den domesticerede ulv, altså hunden, en ny afgørende faktor. Den jæger, der kan støtte sig på hundens evne til at spore byttet ved hjælp af lugtesansen, kan bedre ernære sig og sin familie ved skovjagt. Og der er fund, der viser spor af tamhunde på Sjælland for 10.000 år siden. Perioden kaldes for jægerstenalderen (Mesolitikum). Den er blandt andet karakteriseret ved, at bopladserne blev mere permanente end nomadernes lejre, at båden blev udviklet, og at fisk og andre vandlevende dyr blev vigtige kosttilskud. I denne periode, der strakte sig over perioden fra for 10.000 år siden til for cirka 6 - 5.000 år siden i vores del af Europa, skete der en betydelig befolkningstilvækst, der til sidst resulterede i indførslen af et supplerende agerbrug, hvormed bondestenalderen (Neolitikum) holdt sit indtog.

Bondestenalderens husdyr
I den periode er der udviklet en kulturel kontakt mellem Danmark, Sveriges Kattegatkyst og Vesteuropa, der blandt andet kommer til udtryk ved brugen af kampesten til kultiske konstruktioner og gravkamre. Det er oplagt, at også kendskab til landbrug er udbredt i den pågældende kultur, og at det har været muligt at handle sig til frø fra allerede udviklede kulturplanter, og at bytte sig til de husdyr, som allerede var blevet domesticeret i nærorienten og Midelhavsområderne for 10 til 9.000 år siden. Og der er ganske rigtig fundet spor af tamokse, får, ged og svin fra den tidlige bondestenalder i Danmark.

Den relativt lille tamoksen, der blev fremavlet i Tyrkiet på basis af den langhornede vildokse (Bos primigenius), benyttedes først udelukkende som arbejds-dyr og slagtedyr, men nogle tusinde år senere fik dens mælk betydning. Den vilde persiske muflon (Ovis orientalis) blev stamform til tamfåret i det nuværende Syrien og vildgeden (Capra agragrus) blev flere steder stamform til tamgeden, for eksempel i Iraq. Tamsvinet menes også at være udviklet flere steder på basis af vildsvinet (Sus scrofa) blandt andet i den østlige del af Tyrkiet

Nyttedyrene hest og kat
Formodentlig var skovens indrykning i Danmark, og de nomadiske jægeres succesfulde hestejagt årsager, der udryddede vildhesten fra området. Tamhesten er udviklet andre steder, formodentlig i Ukraine for godt 5.000 år siden på basis af vildhesten (Equus caballus), og indført til landet for 4000 år siden hen mod slutningen af bondestenalderen.  Det har været en lille robust og ikke særlig elegant hestetype, men det har været luksus at eje en hest og der har nok været høj status forbundet med at lade sig bære eller trække af en hest og ikke for eksempel af en gedebuk. Hertil kommer, at hesten også er blevet spist.

Selvom befolkningen i bondestenalderen har været helt afhængige af at kunne opbevare kornprodukter vinteren over, ikke mindst såsæd, er der intet der tyder på, at man har haft tamkatte til at holde mus og rotter nede i den periode eller den efterfølgende bronzealder. Først fra 1800 år siden, under den romerske jernalder er der spor af tamkatten i Danmark. Men tamkatten blev udviklet på basis af den afrikanske vildkat (Felis silvestris) længe før, formodentlig i Nordafrika. Et helt nyt gravfund på Cypern sandsynliggjort at katten fungerede som husdyr og kæledyr allerede for 9500 år siden.

Landbruget startede i dalstrøgene omkring Eufrat og Tigris for 11 - 10.000 år siden, og når man anslår, at op til 25% af høsten blev ædt af mus og rotter, forstår man hvilken umådelig værdi tamkatten fik for menneskers adgang til føde i de nye kulturområder.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud