Min hund bløder efter negleklipning

Vi har en stor han labrador hund. Min mor har kommet til at klippe hans negle for meget (1 negl), så det bløder. Det blødte i mere end 1 time, men ikke mere end det.

Kan der være risiko for infektion? Hvordan kan man forebygge det?

Håber vi vil få svar snart og på forhånd tak.

Hilsen
Ulrikke

Svar fra Netdyredoktor

Kære Ulrikke

Det sker jævnligt, at hunde får klippet neglene lidt for meget, så en eller flere af dem bløder. Det holder altid op igen og der er ingen risiko for infektion. Men det gør ondt på hunden og den vil huske det til næste gang og ikke synes, det er så sjovt.

Det er umuligt at se på sorte negle, hvor meget man kan klippe af, og det vil veksle meget fra hund til hund. Derfor er princippet: hellere lidt for lidt og så lidt tiere. Mange dyrlæger skriver i dyrets journal, hvis den har naturligt lange negle.

Håber, du kunne bruge svaret til noget.

Med venlig hilsen

Kirsten Boeck

Dyrlæge og redaktør

Få VetPlan - en sundhedsordning til din hund

Læs mere

VetPlan sundhedsordning

Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.

Læs mere