Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Hjælp, vores dejlige hundehvalp på 6 mdr. er skrækslagen for at køre i bil. Hunden trives på alle andre områder, og vi er så glade for hende. Vi går til træning med hende, ikke langt fra hvor vi bor (gå afstand) og det elsker hun.
Problemet er, at hun er blevet så frygtelig bange for at køre i bil. De første par gange vi kørte gik det nogenlunde, så begyndte hun at modsætte sig at skulle i bilen, og nu kan vi slet ikke få hende i nærheden af bilen, uden at hun begynder at ryste og savle.
Vi kan komme langt på "gå ben", men vi vil så gerne kunne tage hende med i bilen og se nye steder. Hvorfor er hun bange? Kan det blive bedre? Hvad skal vi gøre? Hjælp os venligst, med at hjælpe vores hund.
Venlig hilsen
Henning og Lone
Kære Henning og Lone
De fleste hvalpe tilvænnes at køre i bil uden de store problemer. De bliver måske lidt urolige de første par gange, de er ude at køre, men det forsvinder som oftest, så snart de forbinder køreturen med noget sjovt som f.eks. en tur i skoven, på stranden eller i parken.
Enkelte hunde har decideret "køresyge". Dette kan afhjælpes med medicin, og herom skal man naturligvis kontakte sin dyrlæge.
Udsigterne for at kunne hjælpe så ung en hund som jeres er rigtig gode; men det kræver, at I yder en betydelig indsats og "bil-træner" dagligt i en periode (ca. 2-4 uger). Men det er jo ingen tid, hvis man tænker på, at I måske har hunden i 11-13 år - og det er længe ikke at kunne komme omkring med hunden i bil. Så husk det og yd en indsats nu!
Hvorfor netop jeres hund er blevet bange for at køre i bil, er svært at svare på. Generelt kan man sige, at bilens bevægelse, herunder hundens placering i bilen (mere urolig bevægelse bagerst i bilen), motorens lyd, manglende udluftning og køresyge alene eller tilsammen, kan få hunden til at føle ubehag og angst. Hvis hunden føler tilbageværende ubehag efter køreturen, vil dette forstærke angsten ved næste køretur.
Vi har beskrevet et forløb, som I bør følge nøje. Spring ikke punkter over og gå ikke til næste punkt før hunden er rolig og ikke viser tegn på ubehag eller angst - gå hellere et skridt tilbage. Gentag gerne øvelsen et par gange dagligt, men træn ikke mere end 5-10 min. af gangen. Ros for selv det mindste fremskridt og skæld aldrig hunden ud. Slut altid med en god oplevelse.
Vær opmærksom på:
Held og lykke med køre-træningen.
Med venlig hilsen
Lise Lotte Christensen
Adfærdsspecialist (hund)
Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.
Læs mere