Min hund er begyndt at halte

Jeg har et spørgsmål om min Golden blandings højre forpote.

For en 3-4 dage siden begyndte han at halte, sådan at han slæber neglene henover det underlag han nu går på. Han ser ikke ud til at have smerter, jeg kan røre ved poten og benet uden han reagere på det.

Er det evt. noget der går over af sig selv eller skal vi få det tjekket?

Han bliver snart 9 år, har aldrig været syg og fået de nødvendige vaccinationer gennem tiden. Vi har altid fået af vide, at han har et godt helbred.


Mvh
Karoline og Balter

Svar fra Netdyredoktor

Kære Karoline

Det lyder lidt underligt, når du fortæller, at han slæber neglene hen over underlaget. Så tænker jeg at årsagen til haltheden sidder højere oppe - enten i albuen, "overarmen" eller skulderen, sådan at han ikke har lyst til at bære vægt på benet.

Så medmindre han har været udsat for noget voldsomt, overanstrengelse eller forstuvning, som godt kan være hårdt, når man er 9 år og en stor hund, synes jeg bestemt, det ville være en god idé at få ham tjekket hos din dyrlæge. Du skal højst vente 1-2 dage.


Med venlig hilsen

Kirsten Boeck

Dyrlæge og redaktør

Få VetPlan - en sundhedsordning til din hund

Læs mere

VetPlan sundhedsordning

Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.

Læs mere