Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Min hund nærmer sig 10 år, hun er en blanding af schæfer og og labrador Hun sover 20 timer ud af 24 og er træt hele tiden, hun vil da stadig lege med tøjdyr.
Mvh. Heidi
Hej
Din ældre hund er en blanding af to store racer, som begge er noget plagede af gigtsmerter, når de bliver ældre. Det kunne meget vel være det, der plager hende. Det virker, som om hun sover, men hun bliver bare liggende, fordi det gør ondt at bevæge sig for meget. Du kan læse mere om slidgigt her: https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/s/slidgigt/
Det er selvfølgelig ikke noget, jeg kan vide, så derfor vil jeg anbefale, at du får din dyrlæge til at kigge på hende. Der vil blive lavet en klinisk undersøgelse og formentlig taget en blodprøve, så man kan se at hendes krop i øvrigt fungerer, som den skal.
Held og lykke med det, så I forhåbentlig kan have en god, aktiv tid sammen noget tid endnu!
Kirsten Boeck
Dyrlæge og redaktør
Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.
Læs mere