Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Jeg har brug for lidt info om min tæves situation.
Hun er en dejlig blandingstæve på 9 år. Nu har hun fået kræft i mælkekirtlerne og
en af knuderne vokser temmelig hurtigt :(
Jeg har lagt mærke til at hun kløer sig meget på maven. Når hun står op
bruger hun bagbenene og det er i begge sider. Jeg er jo bange for at hun
kommer til at klø et hul på knuden. (Er dog ikke sikker på at det er der
hun kløer).
Men mit spørgsmål er, vil sådanne kræftknuder normalt klø? Og
hvis ja, hvorfor?
Og er der nogen som kan fortælle mig om processen, hvad der sker når hunde
får kræft i mælkekirtlerne? Jeg har læst på jeres side at det i 50-60%
tilfælde er ondartede knuder :( men hvad vil der typisk ske fra nu af?
Med venlig hilsen
Silje
Kære Silje
Der er 2 situationer, der skal tages stilling til omkring din hund. Den ene er kløen på bugen. Det er ret almindeligt hos hunde, tit som udtryk for en allergisk reaktion. Du må have hende om på ryggen og se, hvordan hendes hud ser ud. Hvis der er små røde knopper, lette skorper o.l. kan det være tegn på, at huden er ude af balance pga. allergi, - det kan være besværligt nok, men er ikke livstruende. Mælkekirtelsvulster som sådan giver ikke kløe.
Derimod er det mere alvorligt med knuderne i mælkekirtlerne. De findes både som godartede og ondartede, og der er en tendens til, at godartede knuder kan "konvertere" og gå hen og blive maligne. Derfor bør man reagere, så snart man opdager dem. Når man taler om, at de kan være ondartede eller maligne, vil de have en tendens til at vokse invasivt ind i det omkringliggende væv eller kræftcellerne kan sprede sig med blodet til andre steder i kroppen, typisk lungerne.
Så mit råd til dig er snarest at søge dyrlæge og sammen med vedkommende få lagt en plan om, hvad der skal ske. Operation er den mest almindelige fremgangsmåde.
Held og lykke med det!
Med venlig hilsen
Kirsten Boeck
Dyrlæge og redaktør
Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.
Læs mere