Min hund slikker gulvet

Vi har en Dansk Svensk går hund. Han er begyndt at slikke vores gulve. Mangler han noget, han spiser nogenlunde normalt. Han er 6 år.

Vh
Hanna

Svar fra Netdyredoktor

Kære Hanna

Det er MEGET lidt sandsynligt, at din hund mangler noget. Så godt som alle hunde får nu om dage alle de næringsstoffer, de behøver.

Derimod kan det pege i retning af, at der er noget, der bekymrer eller generer ham. Så får han afløb for nogle indre spændinger, lidt ligesom nogle mennesker bider negle. Lige dansk svenske gårdhunde er tit nogle følsomme gemytter, fx har de ofte svært ved at være alene hjemme. Du kan jo lige overveje, om der er sket ændringer i hans dagligdag, fx nogen, der er mere væk end de plejer.

Det er også muligt, at der er noget, der gør ondt fx tænderne. Så derfor vil det være en god idé og tage ham til dyrlæge og få ham checket ordentlig igennem og få en snak med dyrlægen om en mulig løsning. Du kan evt. finde en dyrlæge her: https://www.netdyredoktor.dk/find-dyrlaege/

Jeg håber, du finder en løsning!

Med venlig hilsen

Kirsten Boeck

Dyrlæge og redaktør

Få VetPlan - en sundhedsordning til din hund

Læs mere

VetPlan sundhedsordning

Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.

Læs mere