Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Vores 10 år gamle, velfungerende tæve, Beagle, har fået en hård ”knold” udvendig, tæt ved anus, som ikke har været der ret længe. Den har fået hvalpe 3 gange og er steriliseret. Kan det være noget gynækologisk eller en hævet kirtel, på det sted? Den er ikke generet af det, men gnubber sig en del mod underlaget.
Mvh
Karen
Kære Karen
Det er ikke ualmindeligt at ældre hunde får lidt gevækster/vorter o.l. forskellige steder på kroppen. Man kunne kalde dem for "gammelhundsknopper" - de er som regel ganske uskyldige og generer ikke hunden.
Den "knold", du beskriver er i hvert fald ikke noget gynækologisk med den placering. Men hunde er jo født med analkirtler, som kan beskrives at sidde ved kl. 4 og kl. 8 i forhold til endetarmsåbningen. De kan somme tider give problemer ved at være fyldt op eller blive betændte, - du kan læse mere om dem på: https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/a/analsaekbetaendelse/
Er de fyldt op, er det meget almindeligt at hunden "kører på enden" indtil det lykkes at tømme dem.
Men det kan selvfølgelig også være en almindelig "knoppedut". Det kan være, det ville være godt at få din dyrlæge til at kigge på det 😉
Med venlig hilsen
Kirsten Boeck
Dyrlæge og redaktør
Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.
Læs mere