Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Vores hund Alfred, som er en boxer på 7 mdr., elsker at lege med de andre hunde i parken, og indtil for nylig kom han også pænt når vi kaldte. Nu kommer han løbende og standser et par meter fra os, når vi kalder ham hjem. Rækker vi hånden ud mod ham for at tage fat i hans halsbånd løber han væk, og det er næsten umuligt at få snoren på ham igen. Vi er i parken hver dag, så det er ikke motion eller leg med andre hunde han mangler. Jeg tør snart ikke slippe ham mere. Hvorfor gør han det, og hvordan får vi Alfred til at komme når vi kalder?
Hilsen
Karla
Alfred er med sine 7 mdr. ved at blive fysisk kønsmoden, han bliver mere selvsikker og selvstændigheden øges. Det er også i denne periode at han vil begynde at udfordre autoriteterne. At han ikke kommer, når I kalder er et kendetegn for perioden. Hvis I grundlæggende har et godt forhold til hunden, kommer I sikkert relativt "smertefrit" gennem denne periode. Hvis ikke, så kan perioden godt volde jer problemer. Det er fristende at blive vred, når han ikke kommer til jer, men lad være med det, det vil blot øge afstanden!
I har, som så mange andre hundeejere, givetvis selv været med til at skabe problemet. I har nemlig ubevidst lært Alfred, at når I kalder på ham og sætter snoren i ham, betyder det, at det er slut med at lege! Han er nysgerrig og kommer derfor, når I kalder, men når han "lugter lunten", altså ser linen eller ser at I griber mod hans halsbånd, løber han fra jer igen - legen med de andre hunde er sjovere.
For at få et sikkert og hurtigt indkald skal I gøre følgende:
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Lise Lotte Christensen
Adfærdsspecialist (hund)
Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.
Læs mere