Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop

Vores hund kommer ikke når vi kalder

Vores hund Alfred, som er en boxer på 7 mdr., elsker at lege med de andre hunde i parken, og indtil for nylig kom han også pænt når vi kaldte. Nu kommer han løbende og standser et par meter fra os, når vi kalder ham hjem. Rækker vi hånden ud mod ham for at tage fat i hans halsbånd løber han væk, og det er næsten umuligt at få snoren på ham igen. Vi er i parken hver dag, så det er ikke motion eller leg med andre hunde han mangler. Jeg tør snart ikke slippe ham mere. Hvorfor gør han det, og hvordan får vi Alfred til at komme når vi kalder?

Hilsen
Karla

Svar fra Netdyredoktor

Alfred er med sine 7 mdr. ved at blive fysisk kønsmoden, han bliver mere selvsikker og selvstændigheden øges. Det er også i denne periode at han vil begynde at udfordre autoriteterne. At han ikke kommer, når I kalder er et kendetegn for perioden. Hvis I grundlæggende har et godt forhold til hunden, kommer I sikkert relativt "smertefrit" gennem denne periode. Hvis ikke, så kan perioden godt volde jer problemer. Det er fristende at blive vred, når han ikke kommer til jer, men lad være med det, det vil blot øge afstanden!

I har, som så mange andre hundeejere, givetvis selv været med til at skabe problemet. I har nemlig ubevidst lært Alfred, at når I kalder på ham og sætter snoren i ham, betyder det, at det er slut med at lege! Han er nysgerrig og kommer derfor, når I kalder, men når han "lugter lunten", altså ser linen eller ser at I griber mod hans halsbånd, løber han fra jer igen - legen med de andre hunde er sjovere.

For at få et sikkert og hurtigt indkald skal I gøre følgende:

  1. Træn først hjemme hvor han er mindst mulig distraheret. Når I har succes der, kan I gradvis træne i mere lokkende omgivelser.
  2. I skal gøre det, at komme når I kalder til noget spændende, noget han vil gøre,hver gang I kalder. Til det formål skal I indledningsvis bruge lækre godbidder og noget legetøj han er glad for. Husk, at I kun skal træne nogle få minutter ad gangen og at I altid skal slutte med succes. Husk også, at I aldrig skal løbe efter hunden og at I aldrig må skælde hunden ud, når den kommer hjem.
  3. Sig hans navn "Alfred!" og giv ham en godbid, når han ser på dig. Gå rundt i huset. Sig navnet igen og ser han på dig så ros ham og beløn ham. Gentag indtil han meget ivrigt ser på dig, når du siger hans navn.
  4. Sig hans navn (ikke "kom" eller "her") og løb et par skridt væk fra ham, sæt dig ned med ryggen til. Når han kommer om foran dig, roser du ham og giver ham godbidden (grib ikke ud efter ham!). Gentag flere gange, øg afstanden. Sig "fri" når du rejser dig og øvelsen er færdig. Husk, at du altid skal løbe væk fra ham. Træn også at kalde hans navn, når han er optaget af at se eller dufte til noget. Ros ham når han afbryder og ser på dig.
  5. Gentag øvelsen som før, men denne gang holder du fast i godbidden, som han sikkert vil prøve få fat i. Mens han snuser til godbidden, sætter du den anden hånd på hans halsbånd. Når du har fat i halsbåndet roser du ham og giver ham godbidden. Sig så "fri" og lad ham løbe igen. Gentag flere gange. Hunden vil hurtigt lære, at din hånd på halsbåndet er en forudsætning for at blive belønnet, og at han får lov at løbe igen.
  6. Veksl mellem at bruge godbidder, legetøj, ros og leg når han kommer hjem, og giv ham "fri" igen.
  7. Når han kommer hurtigt og direkte til dig hver gang du kalder, kan du tilføje kommandoen "her" eller "kom" til hans navn. Gentag øvelsen.
  8. Gå udenfor til en kendt, men ikke specielt interessant sted. Haven eller en grønt område uden andre hunde og mennesker er at fortrække. Gentag øvelsen som i punkt 4. Hvis han ikke straks kommer mod dig, så afled hans opmærksomhed med et skarpt "Nej!", kald i en glad tone hans navn på ny og løb hurtigt væk fra ham igen. Ros og berør halsbåndet, beløn ham og lad ham løbe igen. Hvis det mislykkes, så gå et skridt tilbage i træningen. Skæld ikke hunden ud, men husk, hvad det var der fristede ham og vær mere opmærksom næste gang.
  9. Introducer gradvist flere forstyrrende elementer i træningen: Mennesker og hunde. Start med en enkelt hund og udvid til flere, når hunden kommer konsekvent.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen
Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent

BUSTER Soft Cube blå

Aktivitetslegetøj uden støj til hunde over 10 kg

209,00 kr
Køb her
Nina Ottosson DogFighter, træ

Aktivitetslegetøj til hunde

339,00 kr
Køb her
Nina Ottosson DogTrubble, træ

Aktivitetslegetøj til din hund

359,00 kr
Køb her
BUSTER DogMaze Mini, sort

Aktiveringslegetøj og foderskål

149,00 kr
Køb her
Whimzees tyggeben, alligator, M, pose m/12 stk.

Whimzees alligator tyggeben reducerer dannelsen af plak

99,00 kr
Køb her
Fandt du ikke svar på det, du søgte efter? Kontakt din lokale dyrlæge. VetFamily har klinikker i hele landet.
Find en dyrlæge her