Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Forfangenhed er en akut sygdom i læderhuden i hestens hove, som regel i begge forhove og i sjældnere tilfælde også i baghovene. Det er en af de mest pinefulde og invaliderende sygdomme, hesten kan rammes af.
Forfangenhed er altid en følgelidelse til anden sygdom i hesten, oftest i tarmkanalen eller livmoderen.
Seneste forskning peger specielt på, at et bestemt enzym udskilt fra bakterier (streptokokker) i tarmkanalen eller livmoderen føres med blodet ned til hovene og her betinger en enzymatisk løsning af lamellerne i hovens læderhud. Hvis der pga. primærlidelsen udskilles store mængder enzymer, udvikles de klassiske symptomer på akut forfangenhed.
Dyrlægen undersøger hesten, og diagnosen stilles på baggrund af det kliniske billede. Hesten har kraftig pulsationen i forbenene, og den er meget øm for visitering foran strålespidsen. Hesten er endvidere øm fortil i kronranden. Hesten har en øm, stikkende gang, specielt under vendinger, og ofte ses dobbelt hovslag.
Hvis hesten kommer sig fuldstændig indenfor 3-4 døgn, er udsigten til, at hesten kommer tilbage til normalt arbejde, god. Den skal dog fortsat have fri fra arbejde
i minimum 6 uger.
Hvis hesten har symptomer f.eks. halthed, puls og smerte mere end 5-6 dage, kan tilstanden udvikle sig yderligere til kronisk forfangenhed, og så er udsigten til fuld funktion dårlig.
En del heste bliver så dårlige i den akutte fase, at de må aflives, i henhold til Dyreværnsloven.
Med hensyn til det unge forårsgræs og forædning i havre kan alle heste rammes; men risikoen er meget forøget hos de heste, der ikke på forhånd har haft en vis tilvænningsperiode til netop det foder, de foræder sig i.
Forfangenhed efter foling kan ramme alle hopper, hvor efterbyrden ikke afgår på normal vis.
Der forskes i øjeblikket intensivt bl.a. i Australien på at finde et stof (medicin), som kan uskadeliggøre de bakterier der udskiller det enzym, som menes at være årsag-
en til at forfangenhed opstår.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik