Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

629,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
689,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
309,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
389,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
Mængderabat
799,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her

Sponsoreret



Equine virusarteritis (EVA)

Latinsk navn: Equine virusarteritis

Af dyrlæge Camilla Correll.

Hvad er EVA?

Equine virusarteritis (EVA) er en smitsom virusinfektion hos hest. Sygdommen var formentlig allerede kendt i slutningen af det 19. århundrede, hvor den blev benævnt
"pink eye enzootisk cellulitis". Selve virus blev først isoleret i 1953 i forbindelse med en epidemi af luftvejslidelser og abort hos amerikanske travheste.
Siden er der konstateret sygdomsudbrud i det meste af verden. Japan og Island er blandt de få lande hvor sygdommen endnu ikke er påvist.

Virusinfektionen er særlig lokaliseret til blodkarrene, hvor den forårsager betændelse i selve karvæggen, hvilket er årsag til fremkomsten af symptomer hos hesten.

Hvad er symptomer på EVA?

  • Feber (op til 41ºC) 5-7 dage efter infektion
  • Milde luftvejssymptomer, nedstemthed og nedsat præstationsevne
  • Flåd fra øjne og næsebor
  • Øjenhindebetændelse ("pink eye")
  • Ødem under bryst og bug, i lemmerne (især bagbenene) og øjenlåg
  • Abort hos hopper i 3. -10. drægtighedsmåned
  • Nedsat frugtbarhed hos hingste i forbindelse med den akutte infektion (ca. 6 uger)

Sygdommen EVA resulterer dog oftest i et ikke erkendeligt sygdomsforløb, hvorfor eneste bevis på at hesten har være inficeret med EVA er forekomsten af antistoffer i blodet. Antistofdannelsen begynder 1-2 uger efter infektionen og medfører langvarig immunitet (år).

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen EVA?

Symptomer på EVA-infektion er sammenfaldende med symptomer som følge af mange andre hesteinfektioner bl.a. influenza, herpesvirus, brandfeber og kværke. Derfor stilles diagnosen EVA ved hjælp af laboratorieanalyser. Parrede blodprøver udtaget med min. 14 dages mellemrum, hvor den første udtages i akutfasen kan påvise en stigning af antistoffer. Virus kan isoleres fra næsesvaberprøver, blod, urin, sæd og abortmateriale under det akutte infektionsforløb. Mængden af virus  der udskilles ved akut sygdom kan dog variere hvorfor et negativt resultat af virusisolationen ikke kan udelukke diagnosen EVA.  

Hvordan behandles EVA?

Der findes ingen specifik behandling mod virus. I tilfælde af behandling er denne derfor udelukkende symptomatisk og forbeholdt at bedre hestens tilstand, appetit, nedsætte feber og ødem samt reducerer risikoen for efterfølgende infektioner.

Akut inficerede hingste skal udtages af avlen, da disse udskiller virus med sæden og derfor kan smitte de hopper der bedækkes eller insemineres med sæd fra disse hingste. Desuden menes seksuel hvile under det akutte infektionsforløb at mindske risikoen for at hingstene forbliver kroniske virusudskillere med sæden. Kastration er pt. eneste behandling hvormed kronisk virusudskillelse med sæden kan stoppes.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har EVA?

Størsteparten af alle heste kommer sig fuldstændigt i løbet af få uger efter et sygdomsudbrud, med undtagelse af nyfødte føl, hvor sygdomsforløbet oftest har en dødelig udgang, selv ved intensiv behandling.

Heste der har haft luftvejssymptomer eller udvist nedsat præstationsevne bør fritages fra arbejde til min. 2 uger efter ophør af symptomer. Derefter genoptrænes hesten meget nænsomt, da fuldstændig heling af blodkarrene varer op til 2 måneder.

30-50 % af kønsmodne hingste vil efter det akutte infektionsforløb fortsætte med at udskille virus med sæden i optil flere år, trods symptomfrihed. Disse benævnes kroniske smittebærere eller persistent inficerede hingste.

Hvorfor får heste EVA?

Heste udskiller virus, i op til 14 dage efter den akutte infektion, særligt via næsesekret og urin. hvorved andre heste kan smittes ved såkaldt kontaktsmitte.

Akut og kronisk inficerede hingste udskiller virus med sæden, hvorfor EVA smittespredes ved både naturligbedækning og inseminering, også med frostsæd da virus overlever frysning.

Hvor stor er risikoen for at din hest får EVA?

EVA findes i Danmark og er især udbredt blandt travheste men også varmblodsheste. Der diagnosticeres dog sjældent alvorlig sygdom eller tilfælde af abort pga. EVA her i landet. Dog er der i de senere år blevet mere fokus på EVA som årsag til luftvejsinfektioner, nedsat præstationsevne samt abort hos hest.

Hvad kan du gøre for at nedsætte risikoen for at din hest får EVA?

Der eksistere en vaccine Artevac® mod EVA. Denne er endnu ikke registret til brug i Danmark, men kan efter dispensation rekvireres fra SVS gennem din dyrlæge. Heste basisvaccineres og revaccineres herefter en gang årligt.
Vaccination beskytter både mod udvikling af sygdom og mod at hingste bliver kroniske smittebærere af viruset.

Hingste der anvendes i avlen bør undersøges for EVA-antistoffer ved en blodprøve og hvis denne er positiv bør der yderligere udtages en sædprøve til undersøgelse
for virus.
Der findes ingen lovmæssige krav om EVA undersøgelse ved brug af avlshingste indenfor landets grænser. Derfor bør man som hoppeejer være opmærksom på hingstens EVA-status både ved naturligbedækning og inseminering af hoppen. Dette er særligt vigtigt hvis hoppen efter bedækning/inseminering opstaldes sammen med hopper drægtige i 3.-10. måned, da disse ved smitte med EVA risikerer at abortere.

Produkter fra vores butik

629,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
Mængderabat
799,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her
689,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her
309,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
389,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her