Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Equint Metabolisk Syndrom (EMS)

Af fagdyrlæge Martin Austevoll.

Hvad er EMS?

EMS er en forkortelse for Equint Metabolisk Syndrom.

EMS kan defineres som en samling af forstyrrelser af kroppens hormonniveauer og stofskiftet, som til sammen fører til en øget risiko for udvikling af forfangenhed. 

Hvad er symptomerne på EMS?

En hest med EMS har ofte karakteristiske fedtaflejringer ved nakkens spækkam, omkring haleroden og evt. hen over overlinjen, specielt bag skulderbladene. Hos vallakker kan ses fedtaflejring omkring forhuden, og hos hopper kan der ses fedtaflejringer omkring yveret. EMS heste kan også i sjældnere tilfælde komme i en slank udgave.
Ofte rammes heste med EMS af forfangenhed specielt når de bliver lukket på græs. Der kan både være tale om kroniske og/eller akutte tilfælde af forfangenhed. Nogle EMS heste har kronisk forfangenhed i lav grad, som ikke opdages før et kraftigt akut udbrud, eller før smeden eller dyrlægen opdager det.
 
Mange ejere oplever, at heste med EMS har en øget appetit, og sådanne heste har ofte svært ved at tabe sig, selvom de fodres efter en restriktiv foderplan med et lavt samlet kalorieindhold. EMS heste kan have en øget tørst og urinering som følge af ubalance i insulin og højt blodsukker.

Nedsat præstation er også et af symptomerne ved EMS, idet EMS heste kan virke energiforladte pga. stofskifteforstyrrelserne og ukorrekt energibalance. 
EMS heste er insulinresistente (IR). Insulin er et hormon der bliver produceret i bugspytkirtelen. Hos normale heste har insulin evnen til at nedregulere blodets glukose indhold blandt andet ved at stimulere glukoseindtag i kroppens celler. Hos IR heste er der nedsat følsomhed i insulinreceptorerne i cellerne i kroppens muskulatur og organer overfor insulinet i blodet. Når hestens væv ikke reagerer normalt på insulin, og det bliver ved med at være et højt sukkerindhold i blodet, reagerer kroppen med at frigive yderligere insulin, og vi får et unormalt højt insulinniveau i blodet (kaldes hyperinsulinæmi).

Hopper med EMS kan også være ufrugtbare og have problemer med deres reproduktionscyklus pga. ubalance i kroppens hormoner. Det forhøjede insulinniveau påvirker nemlig også kønshormonerne og kan derved give problemer, hvis ejeren ønsker at avle på hesten.

Hvilke heste rammes af EMS?

EMS kan ramme alle slags heste i alle aldre, men diagnosticeres hyppigst i alderen 5-15 år, og nøjsomme racer, f.eks. shetlandsponyer, synes at være mere udsatte. 

Hvorfor får heste EMS?

Tidligere har det været normalt at heste og ponyers vægt og huld har varieret med årstiden; i sommerhalvåret, når der er rigeligt med foder tilgængeligt, har hestene taget på i vægt, mens de har tabt sig i løbet af vinteren. Mange heste og ponyer er ikke særlig aktive i vinterhalvåret, moderne hestehold med fodring og opstaldning gør ofte at hestene ikke taber sig om vinteren på samme måde som de gjorde tidligere. Den ekstra energi, som hestene indtager, og som ikke bliver brugt til aktivitet og vedligehold af kroppen, bliver lagret som fedt. I de senere år er man blevet mere og mere opmærksom på, at fedtceller er metabolisk aktive, og sandsynligvis producerer hormoner som øger risikoen for insulinresistens.  Hyperinsulinæmi påvirker på sin side også fedt stofskiftet, og har en anabolsk (opbyggende) effekt på hestene. Tildeling af højt kulhydratholdigt foder, som fx havre og græs med højt indhold af sukkerstoffet fruktose, stiller krav til hestens sukkerstofskifte og insulinbalance. Det høje blodsukker giver hestens stofskifte et indtryk af en slags positiv energibalance, hvorfor yderligere fedt aflejres omkring nakkens spækkam og halerod.

Senere års forskning har også vist, at betændelsestilstande i kroppen, drægtighed eller en anden hormonel sygdom, så som PPID (Cushings Syndrom) potentielt kan forårsage IR, og derfor påvirke udviklingen af EMS hos en genetisk prædisponeret hest.

Mange hesteejere spørger dyrlægen om at få foretaget en almindelig blodprøve af hesten grundet træthed og nedsat præstations evne. Ved den rutinemæssige blodprøve vil de almindelige blodparametre, f.eks. blodprocent, være normale, men en almindelig blodprøve fortæller ikke, om hesten har for højt insulinniveau og dermed lider af EMS. For at undersøge, om hesten har EMS, skal der laves en supplerende laboratorieundersøgelse, og nogle gange er det også nødvendigt at undersøge hvordan hesten reagerer på glukose(se senere).

Hvordan hænger insulinresistens og forfangenhed sammen?

Man forsker stadig i hvorfor EMS heste har en så høj risiko for at blive forfangen. Det man med sikkerhed kan sige er, at det er et højt niveau af insulin i blodet (hyperinsulinæmi) og ikke nødvendigvis insulinresistens der giver forfangenhed. For øjeblikket (april 2014) arbejder man med to teorier om hvorfor hyperinsulinæmi giver forfangenhed: den ene peger på at insulinet påvirker modstanden i blodårene i hoven og derfor cirkulationen i hoven, hvor den forstyrrede cirkulation er med til at forårsage forfangenhed. Den anden teori peger på, at det høje insulinniveau er årsag til en betændelsestilstand (inflammation), der via endnu ukendte mekanismer nedbryder den såkaldte basal membran, der holder lamellerne i hoven sammen.

Læs mere om forfangenhed

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen EMS?

Der er flere metoder til at stille diagnosen EMS: man kan tage en blodprøve om morgenen, når hesten har været fastet i 12-14 timer og måle insulinniveauet. Man kan også lave en glukose stimulations test, hvor hesten efter at være fastet får lov til at spise en specifik mængde glukose, efter 2 timer tager man så en blodprøve og måler insulinniveauet.

Forhøjet insulin indikerer, at hesten lider af insulinresistens, eller hyperinsulinæmi, som er en del af syndromet EMS.

Dyrlægen vil også bruge de kliniske symptomer til at stille diagnosen, har hesten kraftige fedtdepoter rundt omkring på kroppen, eller er f. eks nakkens spækkam voldsomt udviklet?

Hvad er fremtiden for din hest, hvis den har fået konstateret EMS?

Motion sammen med reduktion af foderets energiindhold er den bedste slankekur og derfor behandling af EMS heste. Udover at motion øger forbrændingen, vil motion også øge antallet af insulinreceptorer i hesten, samt øge følsomheden i receptorerne. Dette vil øge følsomheden overfor insulin og sænke det skadeligt høje insulinniveau i blodet.

Hvis EMS hesten ikke har problemer med forfangenhed, er det vigtigt at motionere den meget og sørge for, at den altid er i god form. Svømmetræning er et godt alternativ til normal træning hvis hesten lider af aktiv forfangenhed.

Heste med EMS bør have en foderstand lidt under middel. Foderplanen skal sammensættes, så hesten fodres med fodermidler med et lavt sukkerindhold. 
Lider hesten samtidig af PPID er det vigtigt at man får denne sygdom under kontrol med medicinsk behandling, ellers kan det være svært at få EMS under kontrol.

Når motion og diæt i sig selv ikke er nok, kan der suppleres med medicinsk behandling. Ingen af de nedenfor nævnte medikamenter er godkendt til heste pr. april 2014, men da der ikke findes nogen godkendte behandlinger til hest, har dyrlægen lov til at bruge disse ifølge den såkaldte kaskaderegel.

Hvorvidt medicinen er godkendt til hest eller ej, har ingen betydning for, om det virker.

Metformin regner man med fungerer ved at reducere glukose (sukker) optaget i tarmen. Man får derfor et lavere insulinrespons på den glukose som hesten spiser, og hesten får mindre sukker i sig.  Metformin findes i tabletform og skal gives til hesten 2 gange dagligt.

Levothyroxinnatrium: Er et syntetisk fremstillet skjoldbruskkirtelhormon. Det giver øget forbrænding i kroppen, men der kan ses bivirkninger i forbindelse med brugen. Hos raske heste er der beskrevet bivirkninger som øget aktivitet og øget nervøsitet. Denne medicin kan bruges til heste, der pga. svær forfangenhed ikke kan motioneres til et øget vægttab. Nyeste forskning tyder på, at for lavt niveau af skjoldbruskkirtelhormon er en konsekvens af EMS, ikke en årsag til EMS, som der tidligere blev spekuleret i. Levothyroxinnatrium behandling kan give effekt i form af reduceret vægt og øget insulinfølsomhed, men det er vigtigt at man samtidigt begrænser tilgangen til græs og andre fodermidler, da det kan medføre øget appetit.

Foderplan til heste med EMS

Fodring af EMS heste har til formål at undgå stigning i blodets glukose og insulin niveau, samt at øge følsomheden overfor insulin, prøve at holde hesten på huld 4-5 ud af 9, samt at sørge for tilstrækkelig protein tildeling.

Den akut forfangne hest skal fjernes fra græs, og opstaldes på en ikke spiselig strøelse. Den skal over 4 måltider tildeles 1,5 % af kropsvægten som hø (7,5 Kg hø til en 500 Kg hest), eller 2 % af vægten høsilage(wrap), hvor tørstofindholdet skal være > 75 %, og sukkerindholdet max 10-12 % af tørstofindholdet, og det fordøjelige energi indhold < 10 MJ/Kg tørstof. Høets næringsindhold varierer meget af slættidspunkt, græsart, jordbundsforhold og klima. Det anbefales derfor at man får lavet en grovfoderanalyse, så man kender energiindholdet (herunder sukkerindholdet), proteinindholdet, træstofindholdet og mineralindholdet i foderet.

Ud over grovfoder bør der tildeles en balanceret foder blanding med højt vitamin- og mineralindhold samt med lavt sukker og stivelses indhold (< 15 %) og lavt energi indhold (< 10-11 MJ/Kg) eventuelt suppleret med antioxidanter (vitamin E). EMS heste med huld > 7/9 bør slankes. Slow-feeder systemer vil holde hesten optaget med at spise i lang tid og kan være med til at undgå stress.

Det kan være svært at holde motivationen oppe hvis det ikke ser ud til at hesten taber sig, men ved at måle hestens omkreds ved gjordlejet samt på mavens videste område kan man hurtigt se, om hesten faktisk taber sig. Målet for vægtreduktion er at reducere vægten med 0,5-0,7 % per uge, øge insulin følsomheden uden at udsætte hesten for helsemæssig fare. Det tager 5-6 måneder at reducere en hest fra 8-9 til 4-5 i huld, og det kan ikke opnås hvis hesten går på græs. Hvis ikke hesten taber sig på 1,5 % af kropsvægten som stråfoder, så reduceres mængden til 1,25 %, af kropsvægten og nytter ikke det kan man gå helt ned på 1 %.

Man kan som sagt komme ud for EMS heste, der er af den tynde type, og disse skal man prøve at få i bedre huld uden at fremprovokere en kraftig insulin respons. Her kan man øge tildelingen af hø til 2 % tørstof af kropsvægten, tildele en balanceret foderblanding, gerne med højt indhold af fiber og olie, f.eks. opblødte roepiller (50-200 g tørstof per 100 Kg hest) eller lucerne (100-200 g/ 100 Kg), og olie (0,05-0,1 l/100 Kg hest).

Græs

Sukkerindholdet (fruktan, enkle sukkerstoffer og stivelse) i græs varierer, og bliver påvirket af sæson, temperatur, sol, jordbund, vand, græssort, og alder). Rajgræs kan indeholde mellem 10 og 40 % fruktan.

Fruktan bliver lagret i græs der ikke vokser, ved nattetemperaturer under 5 °C vokser græsset ikke, og fruktan hober sig op, men bliver forbrugt ved temperatur over ca. 8 °C. Fruktan indholdet er lavest når græsset gror og der ikke bliver produceret sukker, altså om aften og natten om sommeren.

Når græs forårsager forfangenhed, er det ofte i en kombination med risikofaktorer (IR, tyk hest, EMS og PPID).

Mange spørger om, hvornår en EMS hest kan komme på græs, og det kan den først når det har fået en højere insulinfølsomhed, og et normaliseret ACTH niveau (for heste med PPID).  Hesten skal tilvænnes græsset gradvist, hvor man starter med under 1 times græsning, og kun kommer på græs når sukkerindholdet er lavest (sidst på natten, og de tidlige morgen timer om sommeren, og ikke efter frost), græsset skal have en hvis højde, men må ikke være gået i frø for her stiger sukkerindholdet også.

Vær opmærksom på at heste kan lære sig, at de kun kommer på græs i korte perioder, og derfor indtager de en stor portion græs i denne korte periode. Man kan f. eks. indhegne et lille hjørne af folden der ikke er større end 0,13-0,2 ha stort, eller man kan anvende en mundkurv - vær dog også opmærksom på, at mange heste kan lære at spise ret meget græs gennem en mundkurv.

Hvilke racer er specielt disponeret for EMS?

Ponyer og andre nøjsomme hesteracer er genetisk disponeret for EMS. EMS kan populært sagt kaldes en livsstilssygdom, da det ofte er en foderrelateret årsag, der i første instans giver hesten problemer. 

Differentialdiagnoser - Hvad kan EMS forveksles med?

EMS bliver ofte forveksles med PPID eller Cushings syndrom (læs mere om Cushing). PPID er en sygdom, som ses hos ældre heste i alderen 10 - 35 år.
Gennemsnitsalderen hos heste med PPID er 20 år. PPID en langsomt udviklende overdreven udskillelse af hormoner fra en kirtel, der sidder lige under hjernen, den producerer blandt andet hormonet ACTH. De kliniske tegn hos heste med Cushing er bl.a., at de har svært ved at fælde vinterpelsen, og de er dermed ofte langpelsede og med karakteristiske krøller i en lidt kedelig pels. De sveder mere end normale heste, og omkring 30 % af heste med PPID har tendens til at drikke mere og tisse mere end normalt. Nogle gange er forfangenhed det eneste kliniske tegn på PPID. PPID heste er til forskel fra heste med EMS sjældent tykke og kan ofte have et huld under middel, og de har ofte et karakteristik vommet udtryk, pga. slappe mavemuskler. Man mener, at op mod 90 % af alle forfangenheder skyldes enten EMS eller PPID, og fordelingen mellem dem er ca. 50/50. De to sygdomme kan nemt differentieres fra hinanden ved hjælp af blodprøver, som udføres i samarbejde med dyrlægen.  

Mængde
rabat
Equitop Gonex, 750 g

Fodertilskud til heste, støtter sunde led

499,00 kr
Ned til 399,00 kr Køb her
Tilbud
Equitop Myoplast, 1,5 kg

Fodertilskud til heste, styrker muskulaturen

599,00 kr
499,00 kr
Køb her
Equimyl Lotion, 500 ml

Virker lindrende på kløe i man og hale

304,00 kr
Køb her
Tilbud
MalAcetic Shampoo Hest, 6x473 ml

Shampoo mod bakterier og svamp til heste

269,00 kr
239,00 kr
Køb her
Zylkène til hest, 1000 mg, 20 breve

Fodertilskud til utrygge eller urolige heste

770,00 kr
Køb her
LimePlus Dip, 6x473 ml

Vaskekoncentrat mod svamp hos heste

289,00 kr
Køb her
Tilbud
DermAllay Oatmeal Conditioner Hest, 6x473 ml

Balsamspray til heste

269,00 kr
239,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Equitop Pronutrin, 3,5 kg

Fodertilskud til heste, til mavens slimhinde

549,00 kr
Ned til 449,00 kr Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.