Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Mængderabat
799,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her
629,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
389,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
689,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
309,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her

Sponsoreret



Fotosensibilisering

Latinsk navn: Photosensibilisatio

Hvad er fotosensibilisering hos heste?

Fotosensibilisering er en øget følsomhed overfor lys. Det er ikke en klassisk solskoldning, men en kemisk påvirkning af cellerne i huden, som derved får nedsat evne til at modstå lyspåvirkningen. Virkningen af den fotokemiske reaktion afhænger af lys- intensiteten, hvor lang tid huden har været udsat for lys, og i høj grad af pigmenteringsgraden. Hvide og svagt pigmenterede hudområder, og hudområder med tyndt hårlag er mest udsatte.

Hvad er symptomerne på fotosensibilisering?

  • Hesten er urolig, når den er i sollys, og derfor søger den skygge.
  • Huden begynder at klø voldsomt.
  • Huden bliver rødlig og hævet ved specielt næsebor, ører, øjenlåg samt ved hvide aftegninger. Hvis området ved halen samt nede ved yveret er tyndt behåret, er dette ligeledes typiske steder.
  • Afgrænsning til normal hud er normalt meget skarp.
  • Huden bliver på et senere stadie pergament- eller læderagtig.
  • Den døde hud afstødes.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

De karakteristiske hudforandringer, hvor specielt hvide aftegninger er hårdt angrebet, stiller umiddelbart diagnosen.

Hvordan behandles fotosensibilisering?

Dyrene trækkes på stald hurtigst muligt. Da der ikke er tale om en skoldning, men en reaktion overfor dagslys, må dyrene ikke stå ved vinduer eller under ovenlysvinduer, de skal være i skygge indendørs. Behandling af huden gennemføres med salver og blødgørende linimenter. Endvidere udtages blodprøver for at checke hestens leverfunktion

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har fotosensibilisering?

Hesten vil altid være udsat for at udvikle fotosensibilisering. Den kan derfor ikke anvendes ude, hvilket i høj grad begrænser brugen af den.

Hvorfor får heste fotosensibilisering?

Den kemiske reaktion som foregår i huden, kan være forårsaget af optagelse af visse planter eller medicin. Der findes også en arvelig form hvor dyrene har en defekt i porfyrin-dannelsen. Det hyppigste er, at hestene har en nedsat leverfunktion, hvilket bevirker, at nedbrydningsprodukter ikke udskilles fra leveren, men ophobes i blodet og derved kommer ud i huden.

Hvad er risikoen for, at din hest får fotosensibilisering?

Risikoen er lille.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får fotosensibilisering?

Du skal smøre hesten ind i solcreme med en høj faktor på de lyse områder, og på områder som er tyndt behårede. Derudover er det vigtigt, at man fjerner planter fra foldene, som kan have skadelig indvirken på leveren. Dette er bl.a. engbrandbæger, vild pastinak, benbræk, lupin og alsikekløver. Desuden er visse svampetoksiner skyld i nedsat leverfunktion hos heste.

Anden viden om fotosensibilisering

Da det ikke er en almindelig solskoldning, men en kemisk proces i huden som følge af lyspåvirkning, kan hestene blive fotosensibiliserede, selv i gråvejr. Det er ikke kun heste der kan udvikle fotosensibilisering. I Norge hedder sygdommen alveld, og henviser til at alferne kom om natten og dryssede ild på dyrene.