10 sommertips

Af dyrlæge Tine M. Søland.

1. Skygge

Heste skal have adgang til skygge. Når solen står højt på himlen og temperaturerne når maksimum, er det vigtigt at hestene kan finde skygge på marken. Skygge opnås bedst ved at have et skur, men også halvskygge fra træer er meget effektivt. De skyggefulde steder kan derudover beskytte hestene mod de værste tordenbyger. Det kan være svært at finde skygge når man deltager i stævner. Imellem klasserne er det derfor en god ide at trække hesten hen til et sted hvor der er skygge, f.eks. under nogle træer. Hvis der ikke findes skygge indenfor rækkevidde, kan man med fordel finde et sted hvor det lufter.

2. Vand

Tilbyd rigeligt frisk vand på marken og check at vandkopper ikke er tilstoppede. Selvom de færreste heste vil have vand at drikke på lange rideture, er det alligevel en god ide, at tilbyde en spand vand undervejs. Pas på at vandet ikke er for koldt. Fyld alle vandkar op med frisk vand når rideturen er slut, man bliver hurtigt overrasket over hvor mange liter hestene drikker. Heste, som transporteres i trailer i sommervarmen skal også have mere vand end normalt. Sørg for at medbringe et stort vandkar, f.eks. en murerbalje, hvis I skal deltage i et stævne. Igennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at tilføje elektrolytter til hestens vand, specielt i forbindelse med meget varmt vejr og sportspræstationer. Elektrolytterne kompenserer delvist det tab af salte, sukker og mineraler, der naturligt forekommer når hesten sveder.

3. Pauser

På de lange smukke sommerrideture er det vigtigt at tage mange pauser. Planlæg turen således at hestene kan hvile sig uden rytter i skyggen. Husk på at hesten ikke alene bærer sin egen vægt i varmen, den bærer også din! Rid evt. tidligt om morgenen eller hen på aftenen. I forbindelse med stævner står mange heste bundet til en trailer i timevis. Står hesten fuldt eksponeret i solen uden selskab, er det alt andet end en inspirerende pause. Brug tid på den, og tænk over hvordan du kan adsprede den mest muligt, for så er den bedre rustet til en optimal præstation.

4. Sommereksem

Sommereksem er en allergisk kløende hudlidelse. Hudforandringerne ved manke, ryg og halerod svarer til en bestemt mittes (Culicoides pulicaris) foretrukne placering på hesten. Heste på sommergræs er særligt udsatte. Lidelsen kan forekomme hele sommeren, men er specielt udtalt i maj og september. Hestene reagerer med en allergisk reaktion overfor mittens spyt. Det er typisk, at ikke alle heste i samme fold er angrebet. Sommereksem kan ikke smitte fra hest til hest. Sommereksem er et velkendt problem hos islandske heste og ponyer, men andre heste kan også angribes. Sommereksem kan forebygges ved at bruge fluedækken.

5. Hestebremser

Mavebremsen (Gastrophilus spp.) er et fluelignende insekt på ca. 15 mm.
På varme sommerdage kredser disse bremser rundt om hesten og forsøger at lægge æg i hestens hårlag, især på steder, hvor hesten kan komme til at bide sig selv. 
Mavebremseæggene ses som små gule prikker overalt på hesten, men især på forben og skulder. Efter ca. 4 ugers klækker æggene. Hestene eller andre heste slikker æggene i sig og så kravler de i tungen lige under overfladen ned mod svælget. På vejen opholder de sig mellem tænderne, og fra juli til september kan man ved mundhuleundersøgelser se de smårøde larver i munden. Herefter kravler de til svælget hvor de nogen gange fremkalder hoste, for til sidst at blive slugt og ende i maven.

6. Følhopper på græs

Inden hoppen foler, er de fleste ejere bekymrede om hesten får tilstrækkeligt at æde til fosterproduktion. Det er sjældent et problem. Men når hoppen har folet, får den som regel fri og bliver sat på græs hele sommeren.
Mange ejere er ikke opmærksomme på at græssets næringsværdi falder hen over sommeren, specielt i de meget tørre perioder. I takt med at mælkeproduktionen til føllet stiger, har hoppen ekstra behov for energi. Vær derfor meget opmærksom på om hoppen får tilstrækkeligt at æde, og få lavet en foderplan som sikrer at hoppen fodres optimalt, så også føllet får gode betingelser for opvæksten.

7. Hov-pleje

Hovene gror hurtigere om sommeren, så intervallerne imellem beskæring skal være mindre. Vær også opmærksom på at mange hove bliver tørre og revner i sommerperioden. Sørg derfor for hyppig og god beskæring af en faglært smed. Beskyt evt. hornlaget mod udtørring ved at give hovolie.

8. Brandbæger

Brandbægerne er gule giftige skærmplanter, som kan forekomme på græsarealer. Normalt vil husdyr græsse udenom planten, men hvis der er mange brandbægere på marken, vil især heste æde den. Det er bemærkelsesværdigt at brandbægere, som er høstet og presset med hø, bevarer deres giftige egenskab. Derfor ses brandbægerforgiftning også om vinteren. Forekomsten af planten er stigende i takt med, at det er blevet forbudt at sprøjte brakmarkerne. Du kan undgå at din hest bliver forgiftet ved at gå en tur på marken og fjerne alle brandbægerne.

9. Blodsugende insekter

Om sommeren klækkes millioner af insekter til megen gene for dyr og mennesker. Insekter som myg (Anopheles-arter), mitter (Cullicoides pulicaris) og regnklæg (Tabanus atratus), der af mange fejlagtigt kaldes bremser, har ikke giftbrod, men deres bid kan gøre ondt og give hævelse, fordi der i deres spyt er stoffer, som irriterer vævet. Insekterne bider for at suge blod, og deres tilstedeværelse irriterer hestene, som pisker halen frem og tilbage for at holde dem på afstand. Der er stor geografisk forskel på insektbyrden ligesom den varierer fra sæson til sæson. Hjælp din hest og brug  insektmidler når plagen er størst.

10. Fotosensibilisering

Fotosensibilisering er en øget følsomhed overfor lys. Det er ikke en klassisk solskoldning, men en kemisk påvirkning af cellerne i huden, som derved får nedsat evne til at modstå lyspåvirkningen. Den kemiske reaktion, kan være forårsaget af optagelse af visse planter eller medicin. Der findes også en arvelig form hvor dyrene har en defekt i porfyrin-dannelsen. Det hyppigste er, at hestene har en nedsat leverfunktion, hvilket bevirker, at nedbrydningsprodukter ikke udskilles fra leveren, men ophobes i blodet og derved kommer ud i huden. Hvide og svagt pigmenterede hudområder, og hudområder med tyndt hårlag er mest udsatte.