Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Kronisk forfangenhed er det efterforløb, som kan opstå efter akut forfangenhed, hvor hovbenet med dets læderhud går løs fra hovkapslen.
Normalt ligger hovbenet parallelt med den forreste flade af hoven i en afstand på 14-17 mm inde i hovkapslen. Hovbenet hænger fast på indersiden af hovkapslen. Det betyder at hovbenet ikke "står" på sålen af hoven, men er hængt op indeni hoven.
Hvis den akutte forfangenhed varer mere end 4-5 dage, vil læderhuden på grund af enzymatiske processer slippe sit tag i hovkapslen.
På grund af hestens vægt og trækket fra den dybe bøjesene, som hæfter bagtil på hovbenet, vil hovbenet nu begynde at bevæge sig inde i hovkapslen.
Hovbenet kan:
Begge tilstande er meget smertefulde for hesten. Da hovbenets placering ikke kan tilbageføres til normal tilstand, er forfangenheden nu blevet kronisk.
Symptomerne er som ved den akutte forfangenhed først og fremmest:
Diagnosen stilles på:
En hest med hovbenssænkning kan ikke hjælpes. Diagnosen kan stilles på et røntgenbillede, hvor man kan måle sænkningen direkte. Hesten har ofte voldsomme smerter, og så snart diagnosen er sikret, bør hesten aflives/slagtes hurtigst muligt.
Ved lavgradig rotation, dvs. mindre end 5 grader kan nogle heste hjælpes med et specielt sygebeslag, (forfangenhedsbeslag) og smertestillende medicin. Dette kræver et tæt samarbejde mellem dyrlæge og en dygtig beslagsmed, da beslaget skal smedes i hånden. Disse heste kommer sjældent tilbage til fuldt arbejde, men kan muligvis rides på et lavere niveau.
Ved rotation over 5 grader eller hvis forfangenhedsbeslaget ikke hjælper, bør hesten desværre også aflives, hvis den har kroniske smerter.
Dette afhænger af skadens omfang i hoven.
Er sænkningen eller drejningen af hovbenet for stor, kan hesten ikke reddes.
Er rotationen under 5 grader, kan nogle heste hjælpes. Hvis man venter for længe med et roteret hovben, kan man risikere, at hovbensspidsen går igennem sålefladen på hoven. I et sådant tilfælde skal hesten straks aflives.
Risikoen for rotation eller sænkning af hovbenet forøges når:
Anden viden om forfangenhed
Der forskes i øjeblikket intensivt bl.a. i Australien på at finde en type medicin, som kan uskadeliggøre det endotoxin, som menes, at være årsagen til, at forfangenhed opstår. Alle dyrlæger (og heste) venter med spænding på resultater fra Australien.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik