Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

629,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
309,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
Mængderabat
799,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her
689,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
389,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her

Sponsoreret



Lungebetændelse

Latinsk navn: Pneumonia equorum

Af dyrlæge Tine Mangart Søland.

Hvad er lungebetændelse hos heste?

Lungebetændelse er en samlet betegnelse for infektion i de nedre dele af hestens luftveje. I selve lungevævet – modsat inflammation i bronchierne. Lungebetændelse kan opstå som følge af fejlsynkning af foderpartikler, f.eks. som følge af svælglammelse ved botulisme eller som følgetilstand til spiserørsforstoppelse. Det kan være en primær lungebetændelse, hvor hesten pådrager sig infektion med virus eller bakterie.

Hvad er symptomerne på lungebetændelse?

  • Åndenød
  • Feber
  • Næseflåd, der kan være hvidt, gult eller gulgrønt
  • Hoste

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen, dels ud fra symptomerne, og dels ud fra en klinisk undersøgelse og ud fra billeddiagnostiske hjælpemidler. Dette ved at lytte på lungerne, tælle respirationsfrekvensen og i nogle tilfælde udperkuttere lungefeltet. Man kan også udtage en skylleprøve fra luftrøret. Dette foretages ved hjælp af kateter og skylleslange, og prøven sendes til dyrkning for bakterier og tælling af betændelsesceller.

Endelig kan man også tage røntgenbilleder af lungerne og alt efter hvor tyk hesten er, kan man ultralydsscanne.

Hvordan behandles lungebetændelse?

Lungebetændelse behandles med antibiotika. Ikke alle slags lungebetændelser behandles ens – dvs med samme form for antibiotika. Herudover kan der være brug for slimløsende og hostestillende midler. Febernedsættende og smertestillende medicin. Hesten holdes i ro og anbringes i en lun stald, hvor der ikke er træk.

Nogle former for lungebetændelse, f.eks. Rhodococcus equi infektion hos føl, kræver langvarig og dyr behandling. Her behandles med en speciel slags antibiotika.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har lungebetændelse?

Fremtiden afhænger af, hvilken form for lungebetændelse din hest har.

  • For føl med R. equi-infektion er fremtiden god hvis de behandles korrekt i tide. Nogle føl dør af infektionen.
  • Heste, der har lungebetændelse på grund af fejlsynkning, har en reserveret fremtid.
  • Heste, der har lungebetændelse på grund af spredning fra andre betændelsestilstande i kroppen, har også en reserveret fremtid.
  • Hvis hesten har lungebetændelse på grund af en bakterie, der nemt lader sig behandle med antibiotika, er fremtiden god, hvis hesten sættes i behandling, kommer sig og får en passende lang arbejdsfri periode bagefter.

Hvorfor får heste lungebetændelse?

Der er flere årsager til, at heste får lungebetændelse:

  • Bakterien Rhodococcus equi giver alvorlige lungebetændelser hos føl
  • En komplikation til kværke, hvor bakterien spredes til lungerne og giver betændelse
  • Fejlsynkning f.eks. også ved kværke, hvor hesten har synkebesvær pga. meget hævede svælglymfeknuder. Eller ved spiserørsforstoppelse eller botulisme
  • Også i forbindelse med stivkrampe, hvor der kan ses delvis svælglammelse, kan der opstå risiko for fejlsynkning af foder, hvis dette tilbydes.
  • Hesten kan også optage sygdomsfremkaldende bakterier gennem luften. Disse vil, når de kommer ned i lungerne, medføre lungebetændelse.
    I forbindelse med virusinfektioner i luftvejene kan der udvikles lungebetændelse.
  • Der findes en sjælden lungebetændelse, som ses hos voksne heste, Pneumonia lardae. Fremtiden er meget dårlig for heste med denne slags lungebetændelse, og det ender som regel med aflivning.

Hvad er risikoen for, at din hest får lungebetændelse?

Risikoen hos voksne heste er forholdsvis lille. Lungebetændelse ses især hos føl og unge heste.

Hvad kan du gøre for at forebygge, at din hest får lungebetændelse?

Du kan sørge for at reagere på symptomer fra luftvejene, f.eks. hoste og åndenød. Derudover skal du sørge for at få behandlet eventuelle luftvejslidelser hos hesten. Det er meget vigtigt, at du giver hesten arbejdsfri i en periode efter overstået sygdom.

Et godt staldmiljø og masser af frisk luft til din hest er forebyggende mod alle luftvejslidelser.