Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Navlebrok er en af de hyppigste medfødte lidelse hos hest. Navlebrok skyldes en åbning i bugvæggens muskulatur ved navlen. Dette bevirker, at bughuleorganer f.eks. tarme og krøs har mulighed for at trænge igennem åbningen og danne en udposning ved navlestedet. Udposningen er dækket af huden.
Det er en blød udposning på føllets normale navlested. Undersøges udposningen, vil det være muligt at mærke tarme inde i hævelsen.
Dyrlægen kan ved undersøgelse af hævelsen afgøre, om der er tale om et navlebrok eller om hævelsen kan skyldes andre årsager, eksempelvis navlebetændelse eller en byld ved navlen. Ligeledes vil dyrlægen kunne vurdere, om brokket får betydning for føllet eller ej.
Mange små navlebrok, som opdages umiddelbart efter fødslen, forsvinder spontant og er derfor ikke behandlingskrævende.
Navlebrok, som forbliver indtil føllet er 4 - 6 måneder gammelt, eller som gradvist bliver større og større, bør opereres. Ved denne operation, som udføres med føllet i totalbedøvelse, frigøres udposningen fra huden og krænges ind i bughulen, hvorefter åbningen i bugvæggen syes til.
Under normale omstændigheder er navlebrok en ukompliceret tilstand, som ikke opereres akut. I 8 - 10 % af tilfældene kan der opstå en akut komplikation, som kræver hurtig behandling. Hvis åbningen til brokket (brokporten) er meget lille, kan tarmen pludseligt komme i klemme. Dette kaldes indeklemt brok. Føllet vil her udvise voldsomme smertesymptomer. Hævelsen vil pludselig blive større og føles svampet og øm for tryk. Sker dette, kan tilstanden sammenlignes med tarmslyng, og da tilstanden er livstruende, skal den opereres omgående.
Et føl, som opereres for ukompliceret navlebrok, opnår som regel fuld restitution.
Er tarmen indeklemt, er prognosen dårligere, fordi føllet kan dø som følge af sekundært shock eller bughindebetændelse.
Lidelsen er næsten altid medfødt. Man mener, at det skyldes arv, men arvegangen kendes ikke.
Der findes ingen opgørelser over, hvor hyppig lidelsen er, men da den næsten altid er medfødt, vil den kun sjældent opstå senere i hestens liv. Navleinfektion kan i nogle tilfælde øge risikoen for brokdannelse.
I de tilfælde, hvor navlebrok optræder flere gange indenfor den samme familie, må en arvelig disposition mistænkes, og videre avl må derfor frarådes.
God hygiejne omkring folingen og desinfektion af navlen efter fødsel mindsker risikoen for navleinfektion og dermed brokdannelse
Tidligere har andre metoder været anvendt til korrektion af navlebrok, herunder påsættelse af elastikker/ klemmer eller indsprøjtning af lokalirriterende stoffer. Risiko for komplikationer, hyppige tilfælde af infektioner og sekundære dødsfald har ført til, at disse metoder ikke længere finder anvendelse.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik