Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Tarmslyng

Af dyrlæge Jesper Møller Nielsen.

Hvad er tarmslyng hos heste?

Tarmslyng er en lejeforandring af tarmen, hvor et større eller mindre stykke har flyttet sig fra den naturlige placering i bughulen. Dette sker oftest som følge af unaturlig gæring i tarmen. Gæringen kan skyldes optagelse af store mængder foder, eller at tarmen er gået i stå som følge af en forstoppelse, eller kronisk nedsat blodforsyning f.eks. som følge af ormeangreb. Når tarmen går i stå, føres der ikke luft bagud. Dette bevirker, at store mængder luft forbliver i tarmen og skaber en balloneffekt. Den oppustede tarm vil søge hen, hvor der er mest plads. Dette resulterer i, at tarmen pludselig ligger forkert og ikke kan komme tilbage til sin normale placering.
 
Et forkert placeret  tarmafsnit vil have helt eller delvist afsnøret og nedsat blodforsyning. Dette vil skabe smerte (Kolik), og i værste tilfælde ødelægge tarmslimhinden eller forårsage koldbrand i det påvirkede afsnit.

Hvad er symptomerne på tarmslyng?

  • Hesten får stærke koliksmerter, ofte ret kort tid efter at lejeforandringen er opstået. Forløbet starter med uro, samtidig med at hesten lægger og rejser sig i boksen.
  • Ofte kigger hesten mod bagparten og krænger overlæben opad i smerte.
  • Senere i forløbet udvikles voldsom kolik med svedudbrud, udspiling i flankerne samt høj puls og hyppig vejrtrækning.
  • Hesten kaster sig rundt i boksen og slimhinderne ændrer farve.
  • Forløbet kan tidsmæssigt variere en del, alt efter hvor på tarmen og hvor kraftig lejeforandringen er. De alvorligste tilfælde giver næsten momentant alvorlige koliksymptomer, mens en delvis lejeforandring ofte vil medføre  tiltagende alvorligere symptomer over adskillige timer eller halve døgn.
  • I starten af forløbet kan hesten trods en lejeforandring godt afsætte gødning, men i det  fremskredne forløb ophører afsætning af gødning totalt.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen foretager en klinisk undersøgelse. Puls, åndedræt og slimhinders farve undersøges grundigt. Ligeledes lytter dyrlægen med stetoskop i flankerne  efter tarmbevægelser og luftophobninger. Hestens grad af smerteytring er også en vigtig del af diagnosen.

Der lægges en næsesvælgsonde i mavesækken for at undersøge fyldningsgraden. En hest med tarmslyng vil ofte være overfyldt i maven. Dette afsløres ved, der kan skylles foderrester ud gennem sonden.

Ligeledes undersøges hestens bughule gennem endetarmen, hvor forstoppelser, luftudspilinger og nogen gange fejlplacerede tarmafsnit kan mærkes.

Blodprøver undersøges,  og man kan ved hjælp af en kanyle suge væske ud af bughulen og undersøge bughulevæsken.

Det er dog langt fra alle typer tarmslyng, hvor en eksakt diagnose kan stilles, før man har opereret hesten. Hestens smerter, sammenholdt med positive fund ved flere af de nævnte undersøgelser, vil dog pege i retning af diagnosen.

Hvordan behandles tarmslyng?

Tarmslyng kræver næsten altid kirurgisk behandling. Hurtig indgriben er absolut nødvendig, da enhver form for tarmslyng er livstruende. Væskebehandling i blodet og smertestillende og tarmafslappende medicin  er nødvendig i de indledende faser inden operation.

Ved operation lægges hesten i fuld narkose, og der åbnes i bugens midtlinie til bughulen. Tarmafsnittene løftes så et efter et ud på et operationsbord, undersøges, tømmes for luft og evt. gødning, hvorefter de lægges på rette plads igen. Er et berørt tarmafsnit meget påvirket af eks. koldbrand, kan det være nødvendigt at amputere det. Dette er dog ikke muligt i alle tilfælde, så aflivning kan være eneste mulighed.

Efter opvågning behandles hesten igen i en periode med væske direkte ind i blodåren, ligesom der gives afførende midler som olie og kalk. Hesten behandles ligeledes med antibiotika for at forebygge infektion.

Ofte er det vanskeligt at få gang i tarmen efter en operation, når den har været gået totalt i stå som følge af tarmslyng. Hestens overlevelsesmuligheder afhænger derfor helt af forløbet af efterbehandlingen. De første dage er altid kritiske og livstruende.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har tarmslyng?

Det er afgørende, at der hurtigt stilles en diagnose og igangsættes en behandling. Timer kan være afgørende. Jo hurtigere en operation sættes i gang, jo større er overlevelsesprocenten.

Der er stor forskel på overlevelsesprocenten alt efter, hvor på tarmen lejeforandringen er placeret. Heste med stortarmsdrejninger har generelt bedre overlevelseschancer end heste med tyndtarmsdrejninger. Generelt set kan der ved rettidig indgriben forventes en overlevelsesprocent på 60-65 efter kirurgisk indgreb for tarmslyng.

Overlever hesten efter operation, har den gode chancer for et normalt hesteliv derefter. De fleste patienter når tilbage til  normal brug, både som sports- og avlsheste efter operation. De første 2-3 måneder efter operation må hesten dog af hensyn til såret holde sig i ro.

Heste, der er opereret for tarmslyng, har generelt ikke større chancer for at få det igen, end normale heste. Det er dog som ved andre typer af kolik nødvendig at udarbejde en foderplan til hele efterforløbet.

Hvordan får heste tarmslyng?

Tarmslyng kan opstå som en følgetilstand til forstoppelse med foder eller sand. Ligeledes kan optagelse af stærkt forgærende fodermidler som græs, lucerne eller for meget korn være årsagen. Nedsat funktion af et tarmafsnit som følge af ormeinfektion kan også være en udløsende faktor. Det er dog langt fra alle tilfælde, hvor man finder en egentlig årsag. Hestens tarmsystem med mange udposninger, udvidelser og indsnævringer er generelt udsat for at gå i stå og derved starte en kaskade af hændelser, der slutter med tarmslyng

Hvad er risikoen for, at din hest får tarmslyng?

Risikoen for tarmslyng er generelt lille. Heste på en god foderplan er meget lidt udsatte for tarmslyng.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får tarmslyng?

En god foderplan er vigtigt i forebyggelsen. Hestens optag af grovfodermidler er meget vigtig. Betydningen af stråfoder og godt hø til dækning af hestens træstofbehov kan ikke overvurderes. En egentlig foderplan beregning en gang årligt er at anbefale.

Tilvænning til nyt foder langsomt over nogen tid er også vigtigt. Hestens mave er mindst 3 uger om at omstille sin forgæringsproces til nye fodermidler.

Rigelig og konstant motion øger også tarmfunktionen.

Anden viden om tarmslyng

Ny dansk undersøgelse viste, at 8 % af 87 undersøgte kolikheste havde tarmslyng.

Tilbud
Equitop Myoplast, 1,5 kg

Fodertilskud til heste, styrker muskulaturen

599,00 kr
499,00 kr
Køb her
Zylkène til hest, 1000 mg, 20 breve

Fodertilskud til utrygge eller urolige heste

770,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Equitop Gonex, 750 g

Fodertilskud til heste, støtter sunde led

499,00 kr
Ned til 399,00 kr Køb her
Tilbud
MalAcetic Shampoo Hest, 6x473 ml

Shampoo mod bakterier og svamp til heste

269,00 kr
239,00 kr
Køb her
Equimyl Lotion, 500 ml

Virker lindrende på kløe i man og hale

304,00 kr
Køb her
LimePlus Dip, 6x473 ml

Vaskekoncentrat mod svamp hos heste

289,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Equitop Pronutrin, 3,5 kg

Fodertilskud til heste, til mavens slimhinde

549,00 kr
Ned til 449,00 kr Køb her
Tilbud
DermAllay Oatmeal Conditioner Hest, 6x473 ml

Balsamspray til heste

269,00 kr
239,00 kr
Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.