Spat

Hvad er spat hos heste?

Spat er en betegnelse, der dækker over kroniske forandringer i hasens glideled med knoglenydannelser og ødelæggelse af ledbrusken. Det er en lidelse, som kan være smertefuld for hesten i den aktive fase. Senere kan der foregå en sammenvoksning af ledfladerne, hvorved smerten aftager. Hård belastning vil dog kunne medføre, at der opstår ny aktivitet i leddet med smerte tilfølge.

Hvad er symptomerne på spat?

• Langsomt tiltagende halthed
• Manglende evne til at få bagparten ind under sig
• Hesten bliver urent gående eller decideret halt på et eller begge bagben
• Haltheden aftager ofte, når hesten har været brugt i 15-30 minutter i milde tilfælde (hesten varmer sig ud af problemet), hvorimod haltheden forværres ved brug i svære tilfælde.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen vil foretage en mønstring, for at se hvordan hesten bevæger sig.
Derefter udføres en bøjeprøve, hvilket vil forværre haltheden ved fornyet mønstring. Ved positiv bøjeprøve foretages blokade af de mistænkte glideled i hasen. Bliver hesten herefter haltfri, bekræftes diagnosen på røntgenoptagelser, hvor de kroniske forandringer kan ses, dels som en formindsket ledspalte og dels som knoglenydannelser i og omkring glideleddene. Dette kaldes en spatknude. Den kan ses og mærkes ude fra, som en fast, ikke øm hævelse, der kan blive ret stor.

Hvordan behandles spat?

• Hesten skal have smertestillende medicin i nødvendigt omfang
• Hesten skal beskæres anderledes, den skal stilles højt i dragten (den bageste del af hoven) evt. med pålæggelse af en sko med kile samt rejsning af tåen. Dette ændrer hestens benstilling, og hasens glideled aflastes.
• Hesten skal derefter have ro i 3-6 måneder, hvor den går på græs på en ikke for stor fold
• Herved får haseleddet mulighed for at vokse sammen
• Endelig er der mulighed for behandlinger, hvor leddet gøres stift. Dette kan enten gøres medicinsk eller kirurgisk. I sidstnævnte løsning bores kanaler ind i ledspalterne. Begge dele har det formål at ødelægge ledbrusken.
• Endvidere kan bestemte musklers tilhæftningssener skæres over
• Enkelte undersøgelser viser helbredelse i op til 70 % af opererede tilfælde, men den generelle opfattelse er, at operationsresultaterne er for dårlige. Ca. 50 % af hestene bliver bedre, men da dette tal er sammenligneligt med selvhelbredelsen, anvendes operationer ikke særligt meget i dag.
• Al behandling af spatheste udviser dårlige resultater. Mange spattilfælde heler op uden behandling. De tilfælde der ikke heler af sig selv, er tilsyneladende svære/håbløse at behandle effektivt.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har spat?

Hesten vil meget sjældent opnå fuld helbredelse. Det hyppigste er, at den kan anvendes til hygge- og skovtursridning.

Hvorfor får heste spat?

• Årsagen til spat kendes ikke med sikkerhed, men der er ingen tvivl om, at hestens benstilling har betydning. Stærkt bøjede eller meget rette haser samt haser, der viger enten indad eller udad, kan disponere for lidelsen. Dårlig hovpleje med lange hove samt forkert benstilling under opvæksten menes også at have betydning.

Hvad er risikoen for, at din hest får spat?

Risikoen for udvikling af spat er størst for heste over 10 år.
Man kan se spat hos plage og ungheste, der endnu ikke har været sat i træning.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får spat?

Gennem føllets opvækst er det vigtigt at få foretaget korrekt beskæring, således at afvigende benstillinger forsøges rettet inden 1 års alderen. Det er derudover vigtigt med en afstemt foderplan, således at mineral og proteinniveau er i balance i forhold til føllets behov.

Ved køb af hest er det vigtigt at få en dyrlæge til at vurdere benstillingen, så kraftigt afvigende benstilling undgås. Endvidere skal der foretages en bøjeprøve kombineret med en røntgenundersøgelse. Bøjeprøven vil ofte kunne fremprovokere en halthed på bagparten, som giver mistanke om spat. Det skal understreges, at røntgen er et nyttigt værktøj, når det anvendes sammen med en klinisk undersøgelse af hesten. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng imellem de røntgenforandringer, man ser, og den smerte hesten har.

Almindelig hovpleje, med regelmæssig beskæring gennem hele hestens liv, nedsætter risikoen for udvikling af spat.

Anden viden om spat

En undersøgelse udført i perioden 1995-1997 på islandske heste, konkluderede følgende i forhold til spat:

Spat er sandsynligvis arveligt, heste taget tidligt i brug havde lavere frekvens af spat, kohasede heste havde ikke højere frekvens (modsat tidligere undersøgelser), hvorimod kroghasede heste havde højere frekvens af spat.
54% af 12 års hestene havde spatforandringer, dette tal var 18% for de 6 årige heste. Endeligt havde hingste og vallakker højere frekvens end hopperne.