Stivkrampe

Hvad er stivkrampe hos heste?

Stivkrampe hos heste er en meget alvorlig sygdom. Tilstanden skyldes giftstoffer, produceret af bakterien Clostridium tetani. Bakterien findes i jorden og specielt i områder, hvor der er en store mængder gødning. Stivkrampe kan opstå, når bakterien føres ind i dybe sår gennem huden, ved stiksår i hoven eller ved beskadigelser i forbindelse med fødsel. Smitte gennem navlestrengen kort efter fødsel eller gennem mavetarmkanalen f.eks. ved kraftige ormeangreb er set.

Når bakterierne kommer ind i et iltfattigt område, begynder de at producere giftstoffer, som føres via nerverne op mod hjernen. Tilstanden giver øget muskelspænding, dvs. musklerne kan ikke slappe af, og der udvikles en øget berørings-sans.

Man inddeler i lette, middelsvære og svære tilfælde af stivkrampe. Jo hurtigere og voldsommere symptomerne udvikler sig, desto dårligere er chancerne for at hesten overlever.

Hvad er symptomerne på stivkrampe?

• Let nervøsitet
• Stiv bevægelse, besvær med at optage foder og senere også at drikke.
• Halen er let løftet
• Hesten står i savbuk-agtig stilling
• Får markerede ansigtsudtryk, ser ængstelig ud, ørerne trækkes tilbage (rævehoved)
• Mundklemme, dvs, munden kan ikke åbnes
• Blinkhindefremfald, som kan dække næsten hele øjet

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen vil stille diagnosen på baggrund af ovennævnte, meget karakteristiske symptomer. Det er umuligt at vente på en fremdyrkning af bakterien, da det drejer sig om at få en symptomatisk behandling igangsat med det samme, hvis hesten skal have en chance for at overleve.

Hvordan behandles stivkrampe?

Heste med udprægede symptomer skal på hospitalet. Hesten anbringes i blød boks. Hvis hesten er meget stiv, anbringes den i en støttesele, efter at den er beroliget. Man kan forsøge med anti-giftstof, der skal prøve at uskadeliggøre de giftstoffer, der allerede er i hesten. Det er vigtigt, at hesten ikke får tilbudt foder, af hensyn til risiko for fejlsynkning. Almindeligt velnærede heste kan tåle at sulte i 14 dage. Hesten skal have antibiotika, dels for at forebygge andre bakterielle infektioner, men også for at prøve at dræbe stivkrampe-bakterien. Et af de vigtigste punkter i behandlingen er muskelafslappende midler døgnet rundt. Alt efter hvilket middel der vælges, er det ca. hver 4. time, der skal behandles. I svære tilfælde kan det være nødvendigt endnu oftere. Til heste, der ikke selv kan drikke, pga. synkebesvær, gives væske gennem blodet.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har stivkrampe?

Den er dårlig. 50% af heste med stivkrampe dør, selv efter intensiv behandling. Det er de lette tilfælde, der overlever. Ofte er det heste, som tidligere er vaccineret mod stivkrampe.

De, der overlever vil normalt vise bedring efter 2 uger, men man kan ofte se symptomer i over en måned efter sygdommen. Jo tættere indgangsporten er til hjernen, desto dårligere er muligheden for overlevelse.

Hvorfor får heste stivkrampe?

Forurening af dybe sår med bakterien Cl. Tetani.

Inkubationstidener normal 1-3 uger, men kan være betydelig længere.

Hvad er risikoen for, at din hest får stivkrampe?

Hesten er en af de mest følsomme dyrearter overfor stivkrampe. Hvis man sørger for, at få sin hest regelmæssigt vaccineret mod stivkrampe, er risikoen meget lille.

Det er en hel unødig risiko at udsætte hesten for stivkrampe, pga. manglende vaccination.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får stivkrampe?

Som nævnt ovenover, er det muligt at vaccinere mod stivkrampe. Hvis den drægtige hoppe er vaccineret indenfor den sidste drægtighedsmåned, vil føllet være beskyttet i ca. 6 måneder via modermælken. Derefter skal den selv vaccineres. Alle heste basisvaccineres når de er 6 og 8 måneder gamle, igen 1 år senere og herefter bør de revaccineres mod stivkrampe hvert 2. år. Langt de fleste heste modtager deres stivkrampebeskyttelse i en kombivaccine, der også indeholder hesteinfluenza. Denne gives med kortere intervaller - se vaccination af heste. Men det er kun nødvendigt, at der er stivkrampe med hvert andet år. Hvis hesten i mellemtiden får et større sår, gives der en såkaldt booster, der i løbet af meget kort tid beskytter hesten optimalt.

Almen hygiejne samt hurtig antibiotika behandling af sår har selvfølgelig en forebyggende effekt.