Vaccination af heste

Af dyrlæge Tine Mangart Søland.

Hvorfor skal min hest vaccineres?

Det skal man for at beskytte den enkelte hest mod diverse sygdomme, men man skal også vælge det for at beskytte hele Danmarks hestehold mod alvorlige og tabsvoldende udbrud af netop de sygdomme, vi vaccinerer imod i Danmark.

At hesten selv skal danne et højt indhold af antistoffer i blodet, således at den er maksimalt beskyttet, hvis den skulle møde den pågældende sygdom, f.eks. influenza. Herved er kroppen beredt på infektionen, fordi der allerede er antistoffer i blodbanen.
Pt er det influenza , herpesvirus og stivkrampe,  vi regelmæssigt vaccinerer imod i Danmark.

Føl og vaccination

• Føllet får antistoffer mod forskellige sygdomme igennem råmælk fra hoppen, idet antistofferne kan passere fra mave-tarmsystemet over i blodet hos det helt unge føl. Disse antistoffer benævnes maternelle antistoffer. Det er vigtigt, at hoppen vaccineres 1-2 måneder før folingen både mod influenza og stivkrampe. Dermed er hoppens antistofniveau højt på folingtidspunktet. Dette giver den bedste beskyttelse af føllet. En kraftig infektion kan godt "bryde igennem" også hos vaccinerede heste, men sygdomsforløbet har et meget mildere forløb, når dyret er vaccineret.
• De maternelle antistoffer bevarer deres virkning i 5-6 måneder. Føllet begynder opbygningen af ​​sit immunapparat gradvist efter fødsel, men de maternelle antistoffer er opbrugt efter 6 mdr. Hvis føllet herefter ikke vaccineres, er det altså ikke beskyttet mod en infektion med de pågældende vira.
• Brugen af ​​de traditionelle vacciner forudsætter, at indholdet af de maternelle antistoffer skal være væk på vaccinationstidspunktet. Derfor vaccineres føllet første gang, når de er 5-6 måneder gamle.
• Føl vaccineres altid 2 gange med 1-3 måneders mellemrum. Herefter vaccineres de 5-6 måneder efter – en såkaldt booster. Disse tilsammen kaldes for basisvaccination.

Voksne heste og vaccination

Voksne heste, som tidligere har været vaccineret, har ligeledes antistoffer imod den pågældende sygdom - i kortere eller længere tid. For nogle vaccinere kan der gå lang tid, inden virkningen aftager. For stivkrampe sker dette først efter 2- 3 år, mens influenzavaccinen kun beskytter i ½-1 år. Herpesvirus-vaccinerne virker også ½-1 år. Derfor skal hestene revaccineres med forskellige intervaller afhængig af de forskellige sygdomsfremkaldende agens, der vaccineres imod.

Ud over denne viden har de forskellige forbund – forskellige gældende regler for hvordan sportshestene skal være vaccineret – og mod hvilke sygdomme.

Hvis der går længere tid end ovenfor angivet, skal der fortages ny basisvaccination.

Hvor ofte skal min hest vaccineres?

Man har i dag generelle anbefalinger vedrørende vaccination af heste. Disse anbefalinger er givet ud fra undersøgelser med diverse vacciner og den efterfølgende opnåede beskyttelse.

Hestens miljø spiller en væsentlig rolle, når man skal vurdere den enkelte hests risiko for at møde de forskellige sygdomme. Eksempler på heste fra miljøer med højt smittepres, og deraf følgende øget infektionsrisiko er:

• Heste som opholder sig på stutterier
• Heste som bringes til bedækning på stutterier
• Heste som er opstaldet sammen med andre heste på f.eks. rideskoler
• Heste som deltager i mange konkurrencer
• Heste som er udsat for lokale epidemier af f.eks. virus afbryde

Det normale vaccinationsprogram

Herhjemme vaccineres rutinemæssigt mod  stivkrampe ,  influenza  og herpesvirus .

De enkelte forbund har vedrørende influenza opstillet krav for, at hesten kan deltage i løb og konkurrencer. Specielt i forhold til at starte stævner.

Du kan læse mere om kravene på forbundets hjemmesider her:

• Dansk Ride Forbund (rideheste)
• Dansk Galop (galopheste)
• Dansk Travsports Centralforbund (travheste)
• Dansk Islandshesteforening
• FEI (Fédération Equestre Internationale)

Vaccinationsprogram mod influenza:

Alle heste bør være vaccineret mod influenza . Hestene skal være basis-vaccinerede, der udgøres af i alt 3 vaccinationer. Den 1. vaccine fra 6 måneders alderen, den 2. fire uger senere. Den 3. vaccine giver 5 måneder efter den 2. vaccination. Herefter revaccineres hver 12. måned.

Vaccinationsprogram for stivkrampe:

Alle heste bør være vaccineret mod stivkrampe. Flere forsikringsselskaber dækker ikke tab på grund af stivkrampe, hvis hesten ikke er regelret vaccineret.

Hestene skal være basisvaccinerede, dvs. 2 vaccinationer med 4-6 ugers mellemrum. Herefter revaccineres hvert 2. eller hvert 3. år – alt efter hvilket vaccine-mærke der benyttes. Ved dybe friske sår revaccineres/boostes straks.

I praksis vil man ofte anvende en kombinationsvaccine, der giver beskyttelse mod både influenza og stivkrampe. Dette bevirker, at vaccinationsprogrammet for influenza følges, således at der ikke sker forglemmelser i de enkelte vaccinationsprogrammer. Herved sikres, at hesten er godt beskyttet mod stivkrampe, hvis den får et dybt stiksår, f.eks. i forbindelse med indtrådt søm. Der kan vaccineres mod influenza alene – uden stivkrampe. Og der kan vaccineres alene mod stivkrampe.

Vaccinationsprogram for herpesvirus:

Herpesvirus forårsager abort hos drægtige hopper, luftvejssygdom og lammelsessyndrom hos andre heste end de drægtige hopper.

Hesten basis-vaccineres som ved influenza. Herefter revaccineres hvert ½ år. Hvor influenza jo er hvert år.

For de drægtige hoppers vedkommende gælder, at de vaccineres i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned. Goldhopper, der er i kontakt med drægtige hopper, vaccineres efter samme plan som de drægtige hopper.

Øvrige vacciner:

Der har tidligere været en vaccine på markedet – også det danske – mod kværke. Denne viste sig ikke effektiv nok – og er taget af markedet igen.

Er der en risiko ved at undlade vaccination?

Ja! Risikoen er dels for den enkelte hest, men også for hele hestebestanden. Det er almindeligt kendt, at hvis en sygdom rammer en bestand med et lavt immunforsvar over for den pågældende sygdom, får sygdommen et meget alvorligt forløb.

Dette vil være tilfældet, hvis hestene ikke er tilstrækkeligt vaccinerede mod influenza. Det vil medføre alvorligere og længerevarende sygdom for den enkelte hest. Influenzaepidemier optræder med jævne mellemrum. For stivkrampens vedkommende dør halvdelen af de heste, der udvikler sygdommen. Korrekt vaccinerede heste får meget sjældent stivkrampe, og hvis de gør, overlever de kun, fordi de er vaccinerede.

Er der risiko i forbindelse med vaccination?

Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange heste årligt, og meget få heste udvikler reaktioner.

• Lette bivirkninger: Den hyppigste reaktion på vaccinen er, at nogle heste (specielt føl) reagerer med træthed og eventuelt feber den dag, de er vaccineret. I løbet af en dags tid er de som hovedregel sig selv igen. Derfor anbefaler dyrlægen, at hesten holder fri den dag, den vaccineres.
• Egentlige reaktioner: Yderst få heste reagerer på vaccinationen. Hestene reagerer ikke over for selve vaccinen, men derimod over for det bærestof, som vaccinen indeholder, også kaldet adjuvansen. Disse heste udvikler inden for et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk shock over for vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at kontakte dyrlægen øjeblikkeligt, således at hesten kan behandles hurtigst muligt.
• En anden komplikation efter vaccination er udvikling af byld, på det sted vaccinen er indgivet i musklen.

Disse meget sjældne tilfælde med komplikationer skal sammenlignes med de kvaler og sygdomme, som en ikke-vaccineret hestebestand skulle gå igennem, hvis man valgte at undlade at benytte denne forebyggende behandling.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis:

• din hest efter vaccinationen får høj feber og næseflåd og puster eller på anden måde virker sløj
• du beslutter dig for, at din hest skal vaccineres. Eller den er i vaccinationsprogram og datoen for næste vaccination nærmer sig
• du lige har overtaget en hest, og du kender ikke hestens vaccinationsstatus. En sådan hest skal basisvaccineres
• din hest er ikke vaccineret og skal indsættes på rideskole. Tal med ejeren inden flytning
• din hest er ikke vaccineret og skal deltage i konkurrence eller løb, dyrskue eller anden form for udstilling