Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Mængderabat
799,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her
309,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
629,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her
389,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
689,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her

Sponsoreret

Tandspidser

Latinsk navn: Odontodes

Af Fagdyrlæge vedr. Sygdomme hos Heste Tine Mangart Søland.

Hvad er tandspidser hos heste?

Tandspidser opstår, fordi hestens kindtænder ikke er lige på tyggefladen. De er vinklede og dette er bl.a med til at de danner tandspidser. Foderet har også en betydning for udviklingen af tandspidser. Tandspidser sidder på ydersiden af tænderne i overmunden – og på indersiden af tænderne i undermunden. Tandspidser udgøres af emalje – 1 af de tre grundsubstanser i tanden.

Hvad er symptomerne på tandspidser?

Symptomerne på tandspidser kan være mange f.eks.:

  • Tyggebesvær, taber foder ud af munden
  • Savlen
  • Kasten med hovedet, både under foderoptagelse og under ridning
  • Afmagring
  • Hele kerner i gødningen
  • Ømhed for biddet
  • Problemer med at gå ligeudrettet under ridning

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen ved en mundhule-undersøgelse på en stående bedøvet hest. Man benytter sig af et mundspekulum, som holder hestens mund åben. Herefter ses og mærkes efter tandspidser.

Hvordan behandles tandspidser?

Behandlingen består i at få raspet tandspidserne af. Dette gøres ved hjælp af en tandrasper. Der findes forskellige typer af både håndraspere og motoriserede raspere.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har tandspidser?

Fremtiden er god. Når tandspidserne er væk, ophører symptomerne. Da hesten har et naturligt asymmetrisk slid på tænderne, vil den dog dannes nye tandspidser, og det er derfor vigtigt at få raspet tænder på hesten med jævne mellemrum.

Hvorfor får heste tandspidser?

Hesten har et kompliceret tyggemønster. Den findeler sit foder ved at tygge i et ellipseformet tyggemønster. Stråfoder kræver en større mekanisk bearbejdelse end kraftfoder. Det betyder, at hesten bruger sine tænder mere ved fodring med stråfoder. Man mener at jo større andel af foderrationen, der udgøres af kraftfoder i forhold til stråfoder, jo hurtigere danner hesten tandspidser.

Hvad er risikoen for, at din hest får tandspidser?

Riskoen er altid til stede, og alt afhængig af hvordan tænderne sidder i munden og hvad den fodres med, har den større eller mindre tendens til at danne tandspidser.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får tandspidser?

Du kan få hestens tænder efterset og raspet jævnligt. Ofte bliver tænderne efterset i forbindelse med den årlige eller halv-årlige vaccination, men intervaller fra 4 til 10 måneder er typiske. Unge og gamle heste skal tilses hyppigere end de midaldrende.

Anden viden om tandspidser:

Tandspidser kan, hvis de er meget udtalte, medføre sår på slimhinden i munden og på tungen. Det er herfra nogle af symptomerne opstår.