Bedøvelse af heste

Af dyrlæge Mads Bertelsen.

Hvorfor skal hesten bedøves?

Heste bedøves for at mindske eller ophæve ubehaget og smerten ved en operation. Derudover beroliges heste således at eksempelvis en undersøgelse kan gennemføres hurtigt og uden risiko, dels for hesten, dels for dyrlæge og ejer.

Hesten vil normalt ikke kunne forstå hvorfor den skal undersøges/behandles og som følge deraf ofte søge at modsætte sig håndteringen. Traditionelt kendes en række metoder til at få hesten til at stå stille. Grimer, trenser, vrid af øre, mulebrems etc. er eksempler, men ofte vil indgrebet foregå hurtigere og mere tilfredsstillende - ligesom hesten får en mindre ubehagelig oplevelse ud af mødet med dyrlægen - hvis den bedøves.

Hvad er bedøvelse?

Man kan grundlæggende skelne mellem to former for bedøvelse; beroligelse (sedation) hvor hesten forbliver stående, og totalbedøvelse (anæstesi) hvor hesten mister bevidstheden og lægger sig.
Dyrlægen vælger bedøvelsen udfra indgrebet eller undersøgelsens karakter.

Beroligelse (sedation) vælges ved mindre indgreb og undersøgelser som røntgenoptagelser, kikkertundersøgelser (endoskopi) og mundhuleundersøgelser. Totalbedøvelse anvendes ved større operationer f.eks. knoglekirurgi, kolikoperationer, samt operationer i de øvre luftveje.

Det er den enkelte dyrlæge, som afgør hvilken bedøvelsesform der skal anvendes i den enkelte situation. Således er der dyrlæger, som foretager kastration på stående hest, mens andre altid foretager den på liggende hest.

Ved totalbedøvelse mister hesten både bevidstheden og smerteopfattelsen, mens et dyr der blot er beroliget (sederet) vil kunne føle smerter. Af denne grund ledsages beroligelsen ofte af lokalbedøvelse, hvor et lægemiddel sprøjtes direkte ind i det område, hvor hesten skal behandles. Herved ophæves følesansen og smerteopfattelsen fra området.

Hvordan foregår bedøvelsen?

Forud for bedøvelsen vil dyrlægen undersøge hesten for at sikre sig, at den kan tåle behandlingen. Særligt vigtigt er det, at der er normal funktion af hjerte og lunger. Derudover vurderer dyrlægen hestens tilstand, dens væskebalance, samt om hesten er rask.

Ofte vil dyrlægen anbringe en venekanyle i hestens blodåre på halsen, således at medicin og væske kan gives herigennem.

Derefter giver dyrlægen hesten en beroligende indsprøjtning. Dette vil i mange tilfælde være tilstrækkeligt til, at mindre indgreb kan udføres, men hvis hesten ønskes totalbedøvet, gives efter nogle minutter endnu en indsprøjtning med selve bedøvelsesstoffet. Efter ganske kort tid mister hesten bevidstheden og falder (man taler om at hesten "kastes"). Dyrlægen sørger nu for, at hesten ligger ordentligt, og at dens vejrtrækning foregår uhindret.

Skal hesten være bedøvet i længere tid, som ved større operationer, vil dyrlægen indføre en slange i hestens luftrør for herigennem at tillede ilt og bedøvelsesgas.

Under hele operationsforløbet vurderes hestens tilstand nøje.

Der eksisterer i dag en lang række bedøvelsesmidler, som dyrlægen kombinerer på forskellig vis for at tilpasse bedøvelsen nøjagtigt til indgrebets varighed og karakter.

Opvågning

Har hesten fået en beroligende sprøjte, vil den almindeligvis være vågen og frisk igen efter nogle timer, men vent alligevel med at bruge den til næste dag.

Efter en totalbedøvelse vil hesten være omtumlet og ofte ukoordineret i sine forsøg på at komme på benene. Det kan se voldsomt ud, men heldigvis går det normalt fint.

Efter totalbedøvelsen vil hesten have brug for ro i en periode. Denne kan variere fra få døgn til måneder og afhænger ikke af bedøvelsen, men af det indgreb, der er foretaget. Dyrlægen orienterer dig om, hvordan du skal behandle hesten, og hvad du skal være særlig opmærksom på.

Hvad er risikoen ved bedøvelsen?

Beroligelse (sedation) vil normalt være ganske ufarligt for hesten, mens totalbedøvelse vil være forbundet med en vis risiko. Generelt stiger risikoen for komplikationer med varigheden af bedøvelsen, hvorfor dyrlægen søger at minimere den tid operationen varer. De komplikationer, der ses er typisk følger af iltmangel eller svigtende blodtryk under operationen, eller skader som opstår når hesten "tumler rundt" under opvågningen.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis...

Når først hesten er vågen og på benene efter en bedøvelse, er der ikke meget at være på vagt overfor i relation til selve bedøvelsen. Afhængig af det foretagne indgreb er der imidlertid en række forholdsregler, som du skal være opmærksom på. Du vil blive orienteret om disse, men generelt skal du kontakte dyrlægen, hvis hesten

• bløder fra et operationssår
• får feber
• ikke virker frisk efter 24 timer
• lægger sig meget
• eller hvis et operationssår springer op, virker hævet eller flyder med væske

Har du andre spørgsmål, eller er du bekymret for din hests tilstand, så ring til dyrlægen med det samme.