Blod- og plasmatransfusion

Af dyrlæge Mette Pilgaard Kristensen.

Hvorfor skal heste have blod- eller plasmatransfusion?

Hos både dyr og mennesker er blodets væsentligste funktioner at opretholde væskebalancen og sikre tilstrækkelig ilt- og næringsforsyning til væv og organer i kroppen.

Hos heste med alvorlig blodmangel (anæmi) eller heste, som har mistet store mængder blod, mister blodet sin evne til at udføre disse funktioner. Derfor kan livsvigtige organer tage skade. I sådanne tilfælde er blodtransfusion en nødvendig behandlingsform. De sygdomstilstande, som med fordel kan behandles med blod- og/eller plasmatransfusion, kan opdeles i følgende hovedgrupper:

• Manglende overførsel af antistoffer fra hoppe til føl
  Nyfødte føl er meget udsatte for infektioner fra det omgivende miljø, idet deres immunforsvar endnu ikke er på højde med en voksen hests. Derfor er det meget vigtigt, at føllet optager tilstrækkelige mængder antistoffer fra hoppens mælk. Føllets tarmkanal er indrettet således, at den kun tillader passage af disse antistoffer de første ca. 8-12 timer efter folingen.
  
  I nogle tilfælde er føllet for svagt til at die indenfor denne periode. I andre tilfælde er hoppen ikke i i stand til at producere tilstrækkelige mængder mælk i tiden lige efter foling. Begge dele resulterer i, at føllet vil mangle disse livsvigtige antistoffer og således være særligt udsat for infektioner. Et sådant føl vil kunne drage fordel af en blod- eller plasmatransfusion fra en voksen hest.

• Sygdomme, som medfører kredsløbs-betinget shock
  Ved særligt alvorlige kolik-tilfælde kan shock opstå. Dette er meget kritisk og kan i yderste konsekvens være livstruende. Både tildelingen af bestemte typer medicin og blod- eller plasmatransfusion er vigtig for at genoprette hestens væskebalance og minimere shockets alvor.

• Sygdomme med indre eller ydre blødninger
  Voldsomme blødninger kan opstå i forbindelse med store traumer, f.eks. omfattende sårskader eller efter fald og påkørsler. Desuden kan indre blødninger ses i forbindelse med alvorlige mavesår, ved stor ormebelastning i tarmkanalen eller efter indtagelse af store mængder størkningshæmmende stoffer, f.eks. rottegift.

• Sygdomme, hvor blodet mister sin evne til ilt- og næringstransport
  Blodet kan miste sin evne til ilt- og næringstransport ved f.eks. zink-forgiftning eller i forbindelse med infektioner med blodparasitter. Desuden kan forskellige sygdomme i immunforsvaret resultere i manglende iltforsyning til kroppens organer.

De beskrevne sygdomme er alle alvorlige og i mange tilfælde direkte livstruende. Derfor gælder det i første omgang om at stabilisere føllet eller hesten og hjælpe den igennem den kritiske fase. I netop de situationer er blod- eller plasmatransfusioner nødvendige som understøttende behandling. Når dyrets tilstand senere er stabil, kan en eventuel årsag til lidelsen blive fundet og behandlet.

Hvordan får heste en blod- eller plasmatransfusion?

Heste kan udelukkende modtage blod og plasma fra andre heste. Dette skyldes, at der på overfladen af alle blodceller (både hos dyr og mennesker) findes bestemte markører som signalerer til immunforsvaret, om blodcellen er kendt og kan tolereres, eller om den er fremmed og følgelig skal nedbrydes. Dette betyder, at hvis man giver en hest blod fra f.eks. en ko, vil hestens immunforsvar "genkende" koens blod som værende fremmed og nedbryde cellerne. Dette medfører, at hesten ikke får nogen gavn af blodtransfusionen. Derudover kan selve nedbrydelses-processen gribe om sig og i værste fald betyde, at hestens egne blodceller bliver angrebet og ødelagt.

Der findes forskellige blodtyper hos heste, ligesom det er tilfældet hos mennesker. Nogle af disse blodtyper er mere "provokerende" overfor immunforsvaret end andre og kan følgelig udløse alvorlige reaktioner hos modtagerhesten også kaldet en uforligelighedsreaktion.

For at undgå at provokere til udvikling af en sådan uforligelighedsreaktion hos modtager-hesten, er det vigtigt at udføre en forligelighedsprøve mellem donor- og modtagerhest, før selve transfusionen påbegyndes.

Donorblodet udtages fra halsvenen af en sund, voksen hest. Skal blodet eller plasmaet bruges til et føl, som ikke har optaget tilstrækkelige mængder antistoffer fra moderhoppens mælk, er det hensigtsmæssigt at vælge en donorhest, som har gået i samme miljø, som føllet skal tilbringe den første levetid i. Dette er vigtigt, fordi en sådan hest vil have udviklet netop de typer antistoffer i blodet, som føllet har brug for til at bekæmpe de bakterier eller vira, som findes i populationen. Fra en sund og fuldvoksen hest kan man opsamle 4-5 liter blod uden at skade donoren.

Donorblodet opsamles i en steril blodpose med stabiliserende væske, eller man kan give det direkte til modtagerhesten via en slange. Man starter med at give modtageren en mindre mængde blod gennem halsvenen, typisk 50-100 ml. Derefter venter man lidt for at se, om hesten udvikler tegn på uforligelighed. Dette er en ekstra sikkerhed, for selvom der er udført forligelighedsprøve, vil der i sjældne tilfælde udvikles uforligelighed, når blodet overføres til modtagerhesten.

Typiske symptomer på uforligelighed er savlen, uro, rystelser, hoste, væskeansamlinger og/eller røde knopper i huden. Opstår nogle af disse tegn, standser dyrlægen transfusionen med det samme og giver om nødvendigt hesten medicin for at undgå udviklingen af en alvorlig allergisk reaktion. Viser hesten derimod ikke tegn på uforligelighed, fortsætter man med at give resten af donorblodet over en periode på typisk 1 time.

Det er vigtigt at udvælge sin donorhest med omhu for at undgå, at modtagerhesten udvikler en uforligelighedsreaktion. Derudover er det en god ide at undlade, at bruge hopper som tidligere har været ifolet som mulige donorer. Dette skyldes, at hopper med en slags blodtype, som er blevet ifolet med en hingst med en anden blodtype, muligvis har udviklet antistoffer mod hingstens blodtype. Denne situation opstår, hvis føllet får hingstens blodtype. Gennem drægtigheden og i forbindelse med folingen kan nogle af føllets blodceller "sive" over i moderhoppens blodcirkulation, hvor hendes immunforsvar naturligvis "genkender" disse blodceller som fremmede og følgelig udvikler antistoffer imod dem.

Føllet kan derefter, i forbindelse med at det patter hos hoppen, få råmælk indeholdende antistoffer imod sin egen blodtype. Dette medfører, at hoppens antistoffer nu ødelægger føllets egne blodceller. Denne sygdom hos føl, som er kritisk og oftest livstruende, kaldes neonatal isoerythrolyse.

Er det farligt at få en blod- eller plasmatransfusion?

Alle heste, som har brug for at modtage helblod eller plasma, er i en kritisk og ofte livstruende tilstand. De kan kun i meget begrænset omfang tåle yderligere belastninger. Derfor er det meget vigtigt at stille høje kvalitetskrav til det donorblod man bruger. Først og fremmest er det vigtigt kun at vælge donorheste, som er sunde og raske. Derudover er det af afgørende betydning, at man udfører en forligelighedsprøve mellem donorens og modtagerens blod, før man overhovedet går i gang med selve transfusionen. Selve transfusionen skal som beskrevet foregå under nøje overvågning af modtagerhestens tilstand.

For yderligere at kvalitetssikre blodprodukterne, har man udviklet kommercielt tilgængelige plasma-præparater, som er opsamlet fra specielle donorheste uden de særligt farlige blodtyper antistoffer. Disse produkter bruges af dyrlægen, når føllet eller hesten skønnes at have brug for større mængder eller gentagne indsprøjtninger af ren plasma.

På trods af alle disse forholdsregler vil der altid være risici forbundet med at gennemføre en blodtransfusion på en alvorlig syg hest. I hvert enkelt tilfælde vil dyrlægen afveje fordele og ulemper ved at gennemføre denne relativt risikable, men til tider nødvendige behandling.

Du skal kontakte dyrlægen, hvis...

• Du har et føl, som er for svag til at die eller hvor hoppen ikke er i stand til at producere tilstrækkelige mængder mælk. Det er en god ide at lade dyrlægen tage en blodprøve og undersøge, om føllet har tilstrækkelige mængder antistoffer til at beskytte sig mod infektioner. Hvis føllet ikke har optaget disse beskyttende antistoffer, kan det blive nødvendigt at give det en blod- eller plasmatransfusion som forebyggende foranstaltning mod alvorlig sygdom.
• Du har en hest i kolikbehandling, som er blevet meget værre siden dyrlægen sidst så den. Hesten kan være i gang med at udvikle shock.
• Du ser blod i hestens afføring. Det kan være tegn på mavesår eller andre blødende sår længere nede i tarmkanalen. Langt de fleste af den slags sår kan behandles med et godt resultat, hvis bare de bliver opdaget tidligt i forløbet.