Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her
309,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
Mængderabat
799,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her
689,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
389,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
629,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her

Sponsoreret



Shock hos hest

Hvad dækker begrebet shock over?

Shock er en livstruende tilstand, hvor kredsløbet: hjerte, blod og blodkar ikke kan forsyne livsvigtige organer i hesten som hjerne, hjerte og nyrer med tilstrækkelig ilt ved blodgennemstrømningen, til at disse kan fungere normalt. Tilstanden må ikke forveksles med "chok," som dækker over en voldsom forskrækkelse/ sindsoprivende oplevelse.

Der er mange årsager til at hesten kan udvikle et shock (gå i shock):

  • Blod- eller væsketab (vasogent shock)
    Hvis hesten mister store mængder blod fra sår eller indre blødninger, eller væske fra svedtab eller diarré, kan der til sidst være så lidt blod i kredsløbet, at hesten ikke kan holde blodtrykket oppe. Hesten vil så gå i shock.
  • Bakteriegifstoffer (septisk shock)
    Hestens kredsløb kan påvirkes af giftstoffer fra bakterier endotoksiner, således at blodtryk og iltforsyningen i vævet falder. Dette er en almindelig og frygtet følgevirkning ved bl.a. kolikhestes tarmslyng eller alvorlige tarmbetændelser f.eks. diarré. Her vil det septiske shock blive forværret af væsketabet ind i tarmkanalen. Endvidere kan tilstanden ses hos heste med alvorlige blodforgiftninger (bakterieinfektioner i blodstrømmen) eller sårinfektioner.
  • Smertebetinget (neurogent) shock
    Hesten er et dyr, som tolererer smerte meget dårligt. I sjældne tilfælde kan voldsom smerte hos hesten medføre, at kredsløbet (via nerverne til hjerte og blodkar) reagerer med et kraftigt blodtryksfald. Dette kan ses ved langvarige folingsmerter i forbindelse med føl, som ligger forkert, eller efter påkørsler.
  • Allergisk (anafylaktisk) shock
    Hesten kan reagere allergisk på forskellige måder f.eks. med astma eller nældefeber. En af reaktioner er et anafylaktisk shock, som kommer meget hurtigt efter f.eks. medicinindsprøjtning eller bistik, og som medfører en kraftig påvirkning af kredsløbet. Det kan også forekomme ved blodtransfusioner.

Hvad sker der, hvis min hest går i shock?

Uanset årsagen til shocket vil forløbet være, at den dårlige blodgennemstrømning og iltforsyning til hjerne, hjerte og nyrer i løbet af kort tid, medfører hestens død, hvis ikke der rettes op på problemet inden. Andre væv som hud, muskler og knogler tåler den lave iltforsyning bedre. Symptomerne på shock er:

  • Forhøjet puls: 60-120 slag i minuttet.
  • Forhøjet respirationsfrekvens, hvor hesten puster.
  • Svedudbrud.
  • Stase i hudvenerne, hvorved blodkarrene bliver synlige over hele hesten.
  • Kolde ører, mule og ben.
  • Blåligt misfarvede slimhinder på grund af lav iltspænding i vævet.
  • Lavt blodtryk.
  • Svimmelhed, usikkerhed på benene og liggende stilling.
  • Ophørt urinproduktion.

Hvordan behandles en hest med et shock?

Behandlingen skal rettes dels mod årsagen til shockket og dels mod kredsløbet. Årsager til udløst shock er bl.a. tarmslyng og store sår. For at rette kredsløbet op, er det nødvendigt med massive væskemængder (20-50 liter), som gives direkte ind i blodåren (intravenøs). Det kan også blive nødvendigt med blod- eller plasmatransfusion. Endvidere behandles med smertestillende og kredsløbsstabiliserende medicin samt medicin mod effekterne af bakteriegiftstofferne (endotoxinerne).

Du skal kontakte din dyrlæge hvis:

  • Du har mistanke om at hestens kredsløb er påvirket, efter f.eks. en påkørsel.
  • Du har mistanke om indre blødninger.
  • Din hests tilstand forværres i et kolik forløb.
  • Din hest har haft en kraftig eller længerevarende diarre.
  • Din hest har gennemgået en langvarig og smertefuld foling.
  • Din hest har haft en kraftig sårinfektion med blodforgiftning.
  • Din hest reagere kraftigt på et insektstik f.eks. fra en bi.